- Lille VEGA -
Agnes Hartwich
lørdag
05.11.2022
Pris - inkl. gebyr
195,-
Dør: 20.00 - Koncertstart: 21.00
Den unge, ambitiøse sanger og sangskriver Agnes Hartwichhar tidligere i år udgivet sin debut-ep, Into the Deep Dark Blue, hvor singlerne "Deep Dark Blue" og "Black Shiny Car" markerede sig som Top Tracks hos Soundvenue og gik til tops på P3’s Upcoming Listen.
Agnes Hartwich tager udgangspunkt i sit eget liv, som ung kvinde med rødder i provinsen og de store følelser, der overskygger alt, når man skal finde sit fundament. Det er sangskrivning om vrede og følelsen af at føle sig anderledes. Men det er også håb, rå energi og den stormende og altoverskyggende forelskelse, der kan ramme et teenagehjerte – og bliver serveret i et elegant mix af pop, rock og grunge.
Sangskrivningen blev fremhævet, da Gaffa anmeldte Hartwich’ besøg på den netop overståede Spot Festival. Med 5 stjerner og en spådom om fødslen af en ny dansk rockstjerne, blev Agnes Hartwich og koncerten beskrevet som:
“Det var elektronisk, tungt, farverigt og så selvsikkert melodiøst, at det pludselig blev ret svært ikke at fortabe sig i tekstuniversets selvsikre, dybt personlige univers.” - GAFFA
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk