- Lille VEGA -
ADAAM
tirsdag
02.05.2023
Pris - inkl. gebyr
250,-
Dør: 19.00 - Koncertstart: 20.00
Hiphop-stjerneskuddet fra Stockholm udgav sine første single “Trap$tar” i 2018, og siden er han blevet katapulteret op i den musikalske stratosfære med hits som “FAKKA UR”, “DANCE” og “TOPP” og over 180 millioner streams. Han optrådte på Einars debutalbum Hiphop fra 2019, der blot understregede ADAAMs eminente flair for sprøde rap-bars.
I år udgav den produktive musiker sit nye album MYROR I BRALLAN, som hiver lytteren med til den svenske forstad, hvor livet leves på godt og på ondt.
ADAAM voksede op i bydelen Mästa, hvor han sammen med VC Barre og D50 grundlagde pladeselskabet og hiphop-kollektivet Grind Gang Music, hvorfra han udgav sit anmelderroste debutalbum TOPBOY.
Titlen er nuppet fra den populære engelske tv-serie, der handler om den kriminelle underverden, hvor hovedpersonen klatrer op ad magtens rangstige. Det er denne bevægelse og vilje ADAAM har været inspireret af. Modet til at kaste sig hovedløst ud i projekter og lykkes, på trods af dårlige odds.
Hverdage mellem 13-14
+45 33 25 70 11
info@vega.dk