VEGA Beyond

Lille VEGA

A Colossal Weekend

A Colossal Weekend udfolder sig i Lille VEGA, Ideal Bar og Loungen.


lørdag18.05.2024
Pris inkl. gebyr880,-

Åbningstider

Dørene er åbne:

A Colossal Weekend

A Colossal Weekend er en mini-festival midt i København, for genrekrydsende og eksperimenterende tung musik.

Hvert år byder festivalen på et omfattende line-up, hvor både etablerede, helt ukendte og dugfriske acts sætter publikum stævne i VEGA og på omkringliggende venues. Festivalen finder i 2024 sted fra d. 16-18 maj. Programmet for lørdagen kan ses nedenfor:

ATTAN (NO)
Alt, der rammes af det norske dommedagsorkesters toner, tager form, farve og smag af tjære. Der er ikke meget plads at trække vejret i når ATTAN lader deres tilsodede industrielle hardcore mutere til et unævneligt bæst fra undergrunden. Bandet siger om deres musik, at det er lyden af et folk, der suger margen ud af sine egne ben. I sangen “Black Liquid Marrow” lyder det selvkritisk, “it is our wealth that defines us, black liquid marrow in our bones”.

Afsky (DK) – Artist in Redicence IN RESIDENCE
Henført af melankoli, blæst om af storm, ramt af sorg, drevet af vildskab. Ole Luk undersøger de mørke facetter af tilværelsen og menneskets skæbne i sit musikerskab. Afsky er black metal tynget af doom-elementer og hvor mørket føles fortættet, nærmest stofligt, måske i kraft af det lidet lys, den melodiske folketone tillader at trænge ind. Afsky er lyden af den sorte, møgbeskidte hund, der kommer på besøg.

Alpha Du Centaure (FR) er en post-rock/blackgaze-kvartet fra Lyon, Frankrig. Det, der begyndte som et helt instrumentalt projekt, er nu blevet et stormfuldt, atmosfærisk kraftværk med postrockens dyder intakte og den melodiske black metals sus og energi som en underliggende styrke. Frankrig har altid leveret varen, når det kommer til disse genrer, og Alpha Du Centaure skuffer ikke.

BIG│BRAVE (CAN) Den canadiske indie metal-trio svinger mellem pinefuld nøjsomhed og forvreden massefylde, lader anspændte atmosfærer i trætte tempi blæse op i stormvinde. Bandets distortion er som et monster, der bukker under for sin egen vægt. Deres seneste album, nature morte(2023), er inspireret af billedkunstens stilleben og hylder forvitringens skønhed. Robin Watties sangstemme er kommanderende og sårbar, hendes gisp skærer gennem de massive lydteksturer. Sangene bevæger sig gennem traumer, håb og underkastelsen af femininitet i alle dens former. ”Det er ødelæggende og forfærdende, det er nedslående alment”.

Cloakroom (US)
Slowcore space-rock med nogle huller i vejen og stor portion midt-vestlig charme. Musikken er catchy og får efter sigende lyttere til at finde fornyet tro på livet. Deres seneste album, Dissolution Wave (2022), leger med tanken om en bølge fra den teoretiske fysik, der opløser al kunst og abstrakt tænkning, som vi kender det, og hvor nye sange skal hjælpe jorden til fortsat at dreje rundt og omdefinere menneskets forestillingsevne. Cloakroom giver sit eget bud på den nye, musikalske kosmologi.

Deerhoof (US) Siden 1994 har Deerhoof fra San Francisco prikket til deres egen DIY - hygge med ukomfortable, nye ting, som giver en sound, der er ligeså smuk, som den er skør. Deres seneste album Miracle - Level (2023) har lyrik udelukkende på japansk og er tænkt som et mystisk manifest om kreativitet og tillid som modsvar til masseproduceret vildledelse, tvang og kedsomhed. Det er et avantgardistisk og anti - fascistisk karneval oplyst af stearinlys for fremtidens mirakler.

Extra Life (US) præsenterer en eklektisk blanding af math- og avant-rock med indflydelser fra kammer- og middelaldermusik. Anført af sanger, guitarist og komponist Charlie Looker - en institution på New Yorks artrock-scene med en baggrund i bands som Zs og Dirty Projectors - viser Extra Life et højt niveau af musikalsk udlængsel og virtuositet. Bandet udgav en række vigtige værker fra 2008 til 2012 og vendte endelig tilbage med Secular Works Vol 2 sidste år. Deres distinkte og unikke tilgang til eksperimenterende musik har altid fascineret os her på ACW, og vi er beærede over at kunne præsentere Extra Life på A Colossal Weekend 2024.

Halvcirkel (DK) - Artist in residence + immersiv koncert
En strygeensemble fra den eksperimenterende kammermusikalske verden gæster A Colossal Weekend. De har spillet musik komponeret af dem selv, af Caroline Shaw og Philip Glass. Uanset om det får dine klokker til at ringe eller ej, så er det værd at tjekke ud i detaljen, hvad det betyder, når Halvcirkel siger, at deres musik udtrykker vor tids menneskelige emotionelle univers. For eksempel har de indspillet en akustisk version af verdens smukkeste sang, Carl Nielsens “Tit er jeg glad ”, som får dig til at holde vejret og reflektere over dit møde med andre mennesker omkring dig.

Kairon; IRSE! (FI)
Kvartetten fra Seinäjoki i det vestlige Finland er rutinerede astronauter udi indre rumrejser. Det siges at deres debutalbum Ujubasajuba (2014) slog planeten Jorden ud af sin bane om solen og dermed placerede bandet solidt i den finske genre-forstyrrende freakout fusion. Det neo-psykedeliske band blander noise pop, shoegaze og psych rock og deres modige og energiske live-optræden vil med stor sandsynlighed også slå dig ud af kurs.

Lite (JP) Lite synger om eventyrlige steder, hvor vi danser med ånder i natten, forlader fortiden som fugle i flugt, hvor vi finder os selv og mindes om, at skønt vi er noget så umiskendeligt små, er vi dog en del af noget så uendeligt stort. Deres kompositioner er progressive og eksplosive, fintformede og følelsesmættede, deres riffs og rytmer er så komplekse, at de bliver helt post - math - rock - poetiske i sig selv.

Offermose (DK) – Immersiv koncert
En ensom skygge vandrer til verdens ende for at genfinde de oldgamle sange, men finder kun hvirvlende støv, og hører kun sagte spøgelsesstemmer som hvisker brudstykker fra mysterier, der for længst er glemte. Offermoses elektronisk-musikalske mørke inviterer til fordybelse og kan høres som en meditation over, hvordan vores knuste hjerter kan bære det forgangne.

Spurv (NO) fra Norge udgav for nylig Brefjære på Pelagic Records, og albummet er øjeblikkeligt blevet en postrock-klassiker og en seriøs kandidat til "årets plade". Cinematisk postrock, leveret med energi og passion og præcis den mængde frisk attitude, der får dem til at skille sig ud fra resten. Man kan sagtens høre inspirationen fra pionererne, men deres take på genren er både forfriskende og moderne. Spurv befinder sig i øjeblikket komfortabelt på den nordiske post-rock-trone.

Sugar Horse (UK) har vind i sejlene efter udgivelsen af deres legendariske samarbejds-EP Waterloo Teeth, hvor medlemmer fra Heriot, Conjurer, IDLES, Biffy Clyro og mange flere medvirker. Mange opfatter navnet Sugar Horse som en reference til stoffer - måske passende for et band, der lyder som de sidste øjeblikke af en tredages druktur. Sugar Horse svinger vildt mellem mørke/lys, smerte/lyksalighed, helligt/profant og er uforudsigelige og hæmningsløse.

Find mere information på https://www.acolossalweekend.dk/

Støttet af:

Koncerten er støttet af Liveurope. Liveurope er det første pan-europæiske initiativ, der støtter koncertvenues i deres bestræbelser på at promovere opkommende europæiske kunstnere. Liveurope er medfinansieret af EUs Creative Europe-program og støttet af Nordisk Kulturfond.

Varm op til koncerten her

Relaterede begivenheder

lørdag
/
18.05.2024
Metal
Lille VEGA

Ideal Bar

Arms and Sleepers - En immersiv koncert

fredag
/
03.05.2024
Elektronisk
Ideal Bar
Få billetter

Lille VEGA

A Colossal Weekend

A Colossal Weekend udfolder sig i Lille VEGA, Ideal Bar og Loungen.

torsdag
/
16.05.2024
Metal
Lille VEGA

Ideal Bar

Frederik Valentin & Loke Rahbek + Hasfeldt - En immersiv koncert

torsdag
/
16.05.2024
Elektronisk
Ideal Bar
Få billetter

Lille VEGA

A Colossal Weekend

A Colossal Weekend udfolder sig i Lille VEGA, Ideal Bar og Loungen.

fredag
/
17.05.2024
Metal
Lille VEGA
Få billetter

Lille VEGA

A Colossal Weekend

A Colossal Weekend udfolder sig i Lille VEGA, Ideal Bar og Loungen.

lørdag
/
18.05.2024
Metal
Lille VEGA

Ideal Bar

Will Samson - En immersiv koncert

Koncerten er flyttet fra 05.05.24 til 08.12.24. Allerede købte billetter er gældende til den nye dato.

søndag
/
08.12.2024
Elektronisk
Ideal Bar

Store VEGA

AXIS MUNDI: Hotel Pro Formas 40-års jubilæumsforestilling - Sene forestillnger

26.05.2025
-
03.06.2025
Andre arrangementer
Store VEGA

Store VEGA

AXIS MUNDI: Hotel Pro Formas 40-års jubilæumsforestilling - Tidlige forestillnger

27.05.2025
-
03.06.2025
Andre arrangementer
Store VEGA

Oversigt