Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

Det er 30 år siden, Helmet så dagens lys. Det innovative band med Page Hamilton i spidsen sendte metalmusikken i en helt ny retning fra deres base i New York. I anledning af deres jubilæum har de sammensat en afvekslende setliste med 30 tonstunge skæringer fra deres imponerende bagkatalog. Vi er dykket ned i Helmets historie og har gravet tre af bandets mest eminente sange frem.

“Sinatra” fra albummet Strap It On

Et par år forinden havde Page Hamilton forladt bandet Band of Susans for at starte sit nye, musikalske projekt Helmet, og i 1989 var konstellationen klar. Bandet er blevet beskrevet som et ”thinking man’s metal band” og afveg i den grad fra det traditionelle billede af metalmusikere ved oftest at være iklædt T-shirts, jeans, kondisko og korte frisurer.

Med deres karakteristiske lyd af staccato guitarriffs, vilde, synkoperede rytmer og nedstemte guitarer ramte bandet en nerve mellem alternativ rock og metal, der endnu ikke var hørt.

I 1990 udkom deres debutalbum Strap it On, som blev storrost for dets rå, innovative lyd. Albummet er blevet betegnet som en kultklassiker inden for post-hardcoregenren, og anmelder Jason Birchmeier fra AllMusic skrev i forbindelse med udgivelsen:

"The nine-song album is a brief one, clocking in around a half-hour, but even such brevity proves wonderfully exhausting by the time you near the last couple songs. In fact, by the time you make it past "Sinatra," one of the album's highlights and also the halfway point, slow fatigue threatens as the riffs continue to hammer away unrelentingly and vocalist Page Hamilton's sometimes-tuneful, oftentimes-bellowing shouting grows seemingly further agonized.”

Den atmosfæriske og melankolske single ”Sinatra” skiller sig ud fra de andre uptempo metalbaskere på albummet. Lyrikken indeholder en parafrase af Dean Martins kendte linje "It's Sinatra's world/We just live in it."

Sacramento-bandet Deftones udgav et cover af singlen på deres album B-sides & Raritites fra 2005

”Unsung” fra albummet Meantime

I 1992 brød kvartetten massivt igennem med det mesterlige studiealbum Meantime. Albummet blev skamrost af anmeldere verden over og solgte over to millioner eksemplarer.

Efter debutalbummet skrev Helmet en millionkontrakt med pladeselskabet Interscope. Der var tårnhøje forventninger til bandet, der af mange blev betragtet som det næste store rocknavn, som lå i slipstrømmen af Nirvanas mega-succes med Nevermind. Page Hamilton fortæller om pladebranchens tårnhøje forventninger til dem:

"They were interested in us before Nirvana even broke. And that's good, because we're obviously not it. I actually had an A&R guy at one label tell us that we were the next U2. At a certain point it just becomes ludicrous."

Bag knapperne i studiet sad mesterproducerne Steve Albini og Andy Wallace og sørgede for lyden på Meantime. Albini var utilfreds med Wallaces finpolerede mix og fik indskrevet i kontrakten, at han ikke måtte pille ved de ting, som Albini miksede, da de sammen skrev kontrakt med Nirvana om arbejdet med In Utero-albummet.

Singlen ”Unsung” blev et kæmpe hit på radiostationer og MTV. Nummeret starter med en tung basintro og ryger videre i et ekstremt catchy univers af guitariffs, indlevende vokal og stop-and go dynamikker på trommerne. Nummeret blev bandets helt store kommercielle gennembrud og blev en hymne for den spirende, alternative metalscene i 90’erne.

”Milquetoast” fra albummet Betty

I efterdønningerne af Meantimes sejrsgang på den alternative metal-scene blev bandets tredje studiealbum skabt. Albummet Betty er anset som et af bandets mest eksperimenterende, der tager lytteren med på en rejse gennem elementer af jazz og blues. Page Hamilton har fortalt følgende om indspilningsprocessen:

"Those things were my indulgences. I tried to force the music in different directions. I know a lot of fans were disappointed, but I think it's important to try to grow musically."

Hitsinglen “Milquetoast” blev råspillet på MTV og røg med på soundtracket til filmen The Crow. Singlen er en mesterlig perle, der er bygget op af feedback loops i omkvædet og en vanvittig distortet outro.

Albummet blev produceret af den amerikanske producer Butch Vig, der har samarbejdet med mastodonter som Nirvana, Foo Fighters, AFI, Garbage og Sonic Youth.

Arkiv
07 Metal

Helmet

lørdag — Lille VEGA07. sep.