Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

VEGA|ARTS er sat i verden for at rykke ved grænserne for liveoplevelsen og bredden for den eksperimenterende kunstoplevelse. I foråret 2020 tager vi et skridt videre og længere ind i arrangementer og værker for at udfordre kategorierne og publikum.

Når man sætter nye skibe i søen, skal man bruge noget tid på at undersøge manøvrerings-mulighederne, og hvor meget man kan presse konstruktionen uden at få våde fødder eller ligefrem kæntre. Det har også været tilfældet for VEGA|ARTS, VEGAs seneste kunstinitiativ, der vil – som det naturligste i verden – gøre det til en ganske uberegnelig oplevelse at gå til koncert.

Uden at give publikum de store forklaringer eller pædagogiske indføringer har performance, lyd-, video og installationskunst for en periode været en del af programmet i VEGA. VEGA|ARTS-projektet tester den tanke og idé, at eksperimenterende kunst kan tale til mange flere end de etablerede kunstpublikummer, og at tiden er moden til at musikscenen gentænkte afstanden til scenekanten og selve koncertformatet.

Videre – længere – dybere

Siden projektet startede i maj 2019, har 11 kunstnere/kunstnerkollektiver været på plakaten, og omkring 1800 gæster har været involveret i de normoverskridende arrangementer med performanceværker i både trappeløb, udstillingsrum, barer og koncertsale. Værkerne har flettet sig ind i koncertprogrammet, nogle gange som noget, der ligger relativt tæt op ad koncertoplevelsen og andre gange som noget, der er noget radikalt andet.

Kollektive former

Den 20. september 2019 havde vi en ret særlig aften under VEGA|ARTS, hvor vi præsenterede hele tre perfomance-værker og to koncerter på en aften. Musikerne Intet Altid og Ellis May stod for koncerterne, mens det internationale kunstnerkollektiv Kosmologym, Kristoffer Akselbo og Søren Thilo Funder var på kunstplakaten.

Golden Days og murens fald var den tematiske ramme om hele aftenen, og modkultur og aktivist-vibes fyldte på ret legende vis lokalerne i VEGA. Boldspil om kollektive organisationsformer, infoskærme med kapitalkritiske hacks og performances, der forsøgte at mobilisere modstandens kritik, flød ind og ud af musikalske greb om selvets kamp i en kompleks samtid.

Værket Plumbers (lizard bazooka sea monkey turtle tower terminal) blev på aftenen realiseret som et samarbejde mellem musikeren Ellis May og VEGA|ARTS-kunstneren Søren Thilo Funder. De to kunstnere kendte ikke hinanden på forhånd. Det gav spænding men også et særligt udgangspunkt. Sammen viste de en ny vej, og hvad et kunstnerisk samarbejde kan føre til – også uden at den kunstneriske integritet kompromitteres.

Produktiv forvirring

Ellis May og Søren Thilo Funder mødtes i tiden før opførelsen, og kom med hver deres perspektiv og tilgang og fandt en model for en performance, de begge kunne relatere til og investere sig selv i. Det fantastiske var, at de begge var helt med på den forvirring, et kunstnerisk samarbejde kan generere. De nærmest dyrkede den. Thilo Funder kom med videosekvens, 20 performere og et manifest spundet over én af verdenshistoriens første Wall Street-hackere. May kom med soundscape, sceneoptræden, publikum og sig selv som kanal for værkets tekstdel.

Midt i Ellis Mays sæt slog stemningen om. Et dystert, klikkende, cirklende soundscape snurrede. Hun løftede sin mobil op foran sit ansigt og det samme gjorde 20 performere ude blandt publikum. Deres mobiler viste værkets video-del for de omkringstående, flere blandt publikum tager deres mobiler frem for at indfange dette mærkværdige øjeblik. Værket mimede koncertpublikummet, som så mimede sig selv...!

Performancen opløste for en stund scenekanten, og ingen viste med sikkerhed, hvad der lige foregik – var det et værk eller blot et meget anderledes sceneshow. Var vi tiltænkt en særlig rolle som publikum? Disse spørgsmål, denne forvirring, er noget af det vigtigste et kunstværk kan producere.

Tilbage står en raffineret kommentar på videoens mening: Videoen er eksploderet, spredt ud i hele rummet på vores personlige, håndholdte vinduer til verden, social interaktion og populærkulturen i dag.

Foråret tilbyder mere forvirring

Dette forår vil rumme flere forsøg på produktiv forvirring og samarbejder, hvor kunstnerne skubber til hinanden og ganske sikkert også til jer som publikum.

Den norske billedkunstner Sidsel Christensen indtager Lille VEGA til Georgias og Poliças koncerter den 17. og 24. februar, og er sat sammen med musikeren Erik Medeiros i værket A BIGGER BODY. Et pulserende show, der mikser visuals, koncert, performance lecture og en radikal anderledes form for kollektiv teambuilding!

Tori Wrånes indtager Lille Vega i et dobbeltshow med danske Excelsior. På aftenen præsenterer Wrånes en ny performance-koncert skabt til VEGA|ARTS, og publikum er indbudt til et værk med den norske verdensstjerne, der mikser stemme, special effects, lyd og lys i en koreograferet undersøgelse af samvær og grænserne for vores vanlige kommunikationsformer.

Jakob Kudsk Steensen udvikler en audiovisuel liveoplevelse til VEGA|ARTS – en videoinstallation, som vil køre i VEGA under CPH:DOX-koncerterne den 26. og 28. marts med Plaid og koncerten 1900: En audiovisuel koncert. I værket The Deep Listener: Recordings træder vi ind i et landskab, hvor naturens mindste arter spiller rollerne og instrumenterne, og vi bliver opfordret til at se og lytte på nye måder.

Derudover vil foråret byde på performanceværker af Jeannette Ehlers (den 2. april i forbindelse med koncerten med danske Soleima), et meta-rave af norske Helle Siljeholm (den 22. april), og som afrunding et mørklagt vokal-performanceværk om ensomhed af finske Hans Rosenström & Philip | Schneider kombineret med en koncert-installation baseret på hulrummets lyde af Ursula Nistrup og TR Kirstein (27. maj).