Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}



VEGA|ARTS er flyttet ind i VEGA, og åbningsdagene under A Colossal Weekend bød på orakelsvar, lyd-og lysekstase, en månesang badet i rumklang og en svært håndterlig nabo. Vi forsøger her at finde hoved og hale i kunstens indtog, og hvad fremtiden mon kan bringe. Matthias Hvass Borello, der kuraterede weekendens kunstprogram, giver her et tilbageblik.

Hvad er det egentlig vi søger, når vi går til koncert? Det handler vel typisk om, at vi søger en dybde, nogle oplevelser, der tager vores krop, sanser og tanker på nye rejser – et sanseligt hop ind i en verden, hvor vi taler nye sprog og skaber sanselige virkeligheder, der stiller nye spørgsmål om vores eksistens. Det er en form for nye ritualer, vi indtræder i.

Tid til nye kunstformer

Idéen med at skabe forbindelser mellem koncerter og kunstoplevelser er grundlæggende at forstærke disse oplevelser, give dem ny fysik, ny sanselighed, nyt sprog, nye billeder og nyt samvær.

De fire performance-værker under åbningen af VEGA|ARTS er netop eksempler på sådanne nye ritualer – kunstneriske oplevelser med nye dimensioner. Og hvorfor er det overhovedet relevant med sådanne oplevelser? Fordi vores verden hele tiden ændrer sig. Den er i konstant transformation og stiller derved konstant nye krav og spørgsmål til vores sameksistens. Kunsten er et sådan rum, hvor det, vi ikke har oplevet endnu, får et sprog.

Opgør med afstanden

Kristoffer Akselbos to-dages maraton-performance, It's the end of the world as we know it, hvor han flyttede ind i Lille VEGAs trappeløb, er på mange måder et levende spejl. Et beboet installationsværk, der byder os indenfor til et møde med det ukendte – den verden vi ikke kender eller genkender, som titlen antyder: En svært håndterlig fremmed; maskeret, utiltalende, lurende men også tilbagetrukket, uden for sproget og normen. Han personificerer det uhåndterlige i vores samfund og eksistens. Et skræmmende, men også pirrende møde for de fleste.





Nye samarbejder i spændingsfeltet mellem kunst og musik

Weekenden bød også på et decideret samarbejde imellem to af de musikalske navne under A Colossal Weekend og interaktionsdesign- og kunstkollektivet YOKE, der med deres lyd- og lysværk Konstruktur gik i dialog med både britiske Jo Quail og franske Celéste. En eksperimenterende cellist og et metalband med et legendarisk sceneshow med røde lysstråler fra panden som eneste brud med de heftige strobelys.

Billederne taler her for sig selv, men værket rykker ganske effektivt grænsen for den musikalske oplevelse langt ud i rummet.




Den der søger...

Åbningsweekendens nok mest markante værk mindede i høj grad om et transformations-ritual. Til en start kunne vi som gæster observere Delivery of Stones af Jenny Gräf Sheppard og The Stone Carving Oraclestra lidt på afstand. Uden sprog eller vanlig fremtoning mavede, rullede og stønnede et sært kollektiv af kulørte kroppe rundt i trappegangen i VEGA. I momenter bevægede de sig alene, men aller oftest som en sammenvævet organisme, hvor reaktioner blev til kædereaktioner og et tilsyneladende stærkt behov for nærhed holdt dem tæt omslyngede.





Please, come forward and sit for a reading

I værkets finale lever The Oraclestra op til det kryptiske navn, og de store sten, som de alle skubber skrigende rundt med, ender i en formation på gulvet i koncertsalen badet i blåligt lys. Delivery of Stones ender som et besøg hos et syngende orakelkor, der langsomt fremstammer sin spådom. "Please, come forward and sit for a reading," lyder invitationen, og efter korets granskende lyde fremsiges spådommen til sidst i kor med et håndfast stenslag. Fire såkaldte readings fra oraklerne blev det til. Hver gang til en ny gæst, der havde taget plads i stolen:

"Bring forward the free frog!"

– hmmm, måske noget med at være truet eller blot frisætte en indre naturkraft som en form for oprør? Der kunne også gemme sig en klimadagsorden her.

"Spring bride french fries"
– helt anderledes spådom her. Jeg tænker vellykket bytur, forårs-nat, fritter og et ægteskab om hjørnet.

"You gonna get it all, Bob!"

– uh, den går i nervebanen den hér. Især fordi der er en Twin Peaks-figur, der spøger. Måske en spådom, der understreger den naturlov, at dem der kæmper sig til magt sjældent har medmenneskelige hensigter?

"Skal vi bare lege, skat?"

–av, den her bider som en pisk på ballen. Et orakelsvar, der antyder parforholdets kompleksitet og mere perifære redskaber. Måske et varsel om en leg, man måske skal genoverveje sin rolle i?

Delivery of Stones taler gennem tonerne, berøringerne, humoren og legen ind i en virkelighed, hvor vi søger svar som aldrig før, i horoskoper, hypnoser og alverdens mantraer og manualer. Spørgsmålet til os, der måske står smilende og lidt måbende tilbage, er: Kan en kompleks verden håndteres med enkle svar?




Hybride ritualer

Da weekenden sidste sol gik ned, kunne man som gæst under A Colossal Weekend komme med i Cisternerne i Søndermarken på en ganske særlig rejse, hvor VEGA|ARTS bød på en totaloplevelse i undergrunden: Marie Kølbæk Iversen og Katinka Fogh Vindelevs fællesværk Moonologue. En opera for to sangere komponeret af Katinka Fogh Vindelev med tekst og videoværker af Marie Kølbæk Iversen tilsat 17 sekunders efterklang.

Et måne-ritual, kunne man vel kalde det, hvor vi møder månen som planet, skæbnefortælling (myten om Zeus' elskerinde Io) men også som kraft i vores eksistens. Om noget, et værk, der både illustrerer VEGA|ARTS' intention om at præsentere nye former for tvær-disciplinære kunstværker, men også endnu et bud på et sanseligt, transformativt ritual, der har potentialet til at ændre vores forestillinger ved at følge os med ud i store spørgsmål vi ikke kender svarene på. Og det er forhåbentlig det VEGA|ARTS vil komme til at stå for.

Er du blevet nysgerrig på at opleve mere VEGA|ARTS? 23. november indtager DJ- og kunsterkollektivet Pussy Riot & performancekunstner Christian Falsnæs Store VEGA med en helt særlig totaloplevelse.


23 Andre arrangementer

VEGA|ARTS presents: Pussy Riot + Christian Falsnaes

lørdag — Store VEGA23. nov.