Der findes få ting ligeså tilfredsstillende som at opdage en ny kunstner, der kilder alle de gode steder og sætter hak i de rigtige musikalske bokse.
Grace Carter, Kajsa Vala og Miya Folick er tre talenter, vi spår en lovende fremtid. Det er tre ualmindeligt dygtige og alsidige kunstnere, der hver især er i færd med at sætte deres præg på musikscenen.
Vi guider dig her ind i deres lyduniverser, og forhåbentlig finder du inspiration til din næste koncertoplevelse, hvad end du er til hjerteskærende R&B, americana-rock eller smidig pop.
Den unge sangerinde har med sin udtryksfulde følsomhed og kraftfulde stemme buldret fremad på den britiske scene. Med sin elegante sammensmeltning af soul, R&B og pop har Carter skabt et lydbillede, der balancerer ubesværet mellem skrøbelig sårbarhed og intens styrke.
Det er næsten umuligt ikke at blive fængslet af hendes dybt personlige beretninger om en svær barndom med en far, der valgte hende fra. Carter husker, hvordan hun som barn var meget frustreret og irritabel. Til sin 13-års fødselsdag fik hun en guitar af sin mors nye mand med beskeden om at omsætte sine frustrationer til sange. De musikalske indflydelser var kommet gennem moderens højtalere i form af stemmer som Nina Simone, Lauryn Hill og Alicia Keys.
Kajsa Vala er ikke bange for at udbygge americana-genren og sætte sit eget, nordiske præg på den ellers meget traditionsbundne lyd. Sangerinden har af flere omgange boet i country-mekkaet Nashville for at dykke dybt ned i musikhåndværket. Hun beskriver det selv som nørderi. ”Jeg har haft et meget nørdet forhold til americana, hvor jeg har siddet og analyseret gamle folkeviser fra England, der er kommet over Atlanten. Så jeg er virkelig dykket ned i genren og rødderne til den.”
Samtidig lykkes det hende at trække en helt særlig aura af nordisk melankoli henover folk-universet, der trækker tråde til pop og leder tankerne hen på svenske First Aid Kit.
Miya Folick tør eksperimentere med sin kreativitet og har blæst anmelderne bagover. Som en form for musikalsk kamæleon bevæger hun sig selvsikkert fra hurtige beats til bløde melodier. Den amerikanske sangskriver har udviklet en opskrift på velskårede pophymner, der udfordrer magtstrukturer og omfavner de små glæder i livet.
Det er også de simple ting, der bliver hyldet på Folicks debutalbum, Premonitions. Det var en meget bevidst beslutning, fortæller hun. ”We wanted to shine a light on normal life and make tiny moments feel like special occasions. Every day there’s something new to be incensed about and if you’re not angry, then you’re not paying attention. But if you live with that anger every day, you will become sick. I don’t like to make hopeless songs.”
