Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

Rachel Goswell fra Slowdive har hyldet hende for at være noget helt særligt for Michelle Zauner aka. Japanese Breakfast mestrer at sløre melankoli i musikalsk glimmer, hvor tung lyrik bliver løftet med elegante toner. Vi er dykket ned i 3 singler og deres dybsindige baggrundshistorie, som du kan kaste dig over i denne artikel.

Michelle Zauner skrev sit debutalbum Physchopomp i ugerne efter hendes mor døde af kræft, og pladen blev et produkt af den mest smertefulde oplevelse i hendes liv. Hun skabte albummet med den tro, at hun ville lægge musikken på hylden efterfølgende. Det var heldigvis ikke tilfældet.

”In Heaven” fra Physchopomp


Den første sang på denne plade er ”In Heaven”, der svejser bølgende shoegaze sammen med hjerteskærende lyrik. Gennem sangen forsøger Zauner at udrede, hvad hendes sorg egentlig betyder. Den rammende sangskrivning måler distancen mellem en mors kærlighed og konsekvenserne af et enormt tab. Selvom baggrundshistorien er stormende, skylder smuk lyrik som "Oh, do you believe in heaven like you believed in me? Oh, it could be such heaven if you believed it was real" ind over dig som en rolig, helende bølge.

”Road Head” fra Soft Sounds From Another Planet


Det andet album Soft Sounds From Another Planet serverede bl.a. ”Road Head”, som er en stikpille til en giftig ekskæreste. Han fik Zauner til at tvivle på sine egne evner som musiker, da han selv var en succesrig, men meget egoistisk en af slagsen. ”’Dream on, baby,’ were his last words to me” synger Zauner, som fandt stor nydelse i at udgive denne sang med fuld vind i sejlene og troen på, at hendes karriere ville overvinde hans en dag. De groovy toner er spækket med legesyg synthesizer, udtryksfuld bas og velsmurte guitarriffs.

”Diving Woman” fra Soft Sounds From Another Planet


Jeju, er en ø i Sydkorea, der er kendt for dens kvindelige dykkere. De går under navnet haenyeo og er i stand til at holde vejret i over tre minutter. De samler blandede godter fra havets bund og sælger dem på det lokale marked. Disse kvinders livstil beundrer Zauner, og deres imponerende udholdenhed inspirerer hende særligt, når tourlivet spidser til. ”Diving Woman” handler også om den skyldfølelse, som ramte den koreansk-amerikanske sangerinde, og frygten for at folk ville dømme hende for at prioritere sin karriere over sin familie.

Mere om Japanese Breakfast