Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

Vi har rettet spotlyset mod 3 essentielle album fra indierockerne Okkervil Rivers diskografi

Den ubestridte frontmand i Okkervil River – og eneste gennemgående medlem – er forsanger og sangskriver Will Sheff, hvis sange ofte er forankret i hans sindstilstand, som svinger mellem afdæmpet melankoli og glædesfyldt optimisme. Okkervil Rivers lyd er karakteriseret ved Sheffs intense vokal og kryptisk, tankevækkende lyrik blandet med en både smuk og alvorlig orkestrering.

Bandet bevæger sig i en lang række genrer svingende fra livlig americana og idyllisk folk til støjende indie-rock og electronica-inspireret psychpop.

Man kan ikke beskylde Okkervil River for at ligge på den lade side. Bandet har udgivet otte album på 14 år. Vi har slået ned på 3 album, som indkapsler folk-rockernes kalejdoskopiske, sammensatte lyd.

Down The River Of Golden Dreams, 2003


Down the River of Golden Dreams
er Okkervil Rivers andet album. Her vader forsanger Sheff igennem en mudret pøl af fortabt kærlighed og desperation. Hans sorgbetyngede fortællinger på sange som “The War Criminal Rises And Speak” og “Yellow” får ens blod til at isne med beretninger om svigt, tab og anger.På størstedelen af sangene sygner akustisk guitar og percussion hen under keyboards og steel guitar. Derudover er albummet dyppet i effekter som Hammond-orgel, Mellotrons og elektriske klaverer som Rhodes og Wurlitzer. De elektroniske elementer fungerer som katalysator, som fører strygere og horn gennem en rutsjebanetur uden at tabe den rå ærlighed og ønsket om at tale direkte til lytterens indre følelsesliv.

The Stage Names, 2007


På indierockernes fjerde album har William Schaff endnu en gang udformet coveret, som denne gang forestiller en hånd, der stikker op af en sump. The Stage Names sprænger rammerne fra deres forrige album Black Sheep Boy og dens gotiske, mosbeklædte og dunkle lyd ved at lade solens stråler skinne forsigtigt igen. Albummet finder umiskendeligt sted i den moderne verden, hvor TV transmitterer en kakofoni af løsrevne soundbites og hule billeder af reality-stjerner, hvis fineste formål synes at være at bedrage og forråde hinanden på spektakulær vis. En verden, hvor tabere hensygner ved disken i usle barer til beatet fra deres favoritsang, mens nedslidte skuespillerinder foretager deres sidste, skæbnesvangre opkald fra ensomme palæer højt hævet over byens pulserende liv.

Albummet er fuld af både ægte og opdigtede skikkelser, sandfærdige livsskildringer og skamløst fabrikerede autobiografier med levn fra højkultur og sammenkrøllet skrald fra lavkulturen.

In The Rainbow Rain, 2018


Sheff lagde sit skrøbelige sind til offentligt skue på gruppens forrige album Away. Sangene blev skrevet, mens han gennemgik store udfordringer personligt og professionelt. Som konsekvens indspillede han albummet med andre musikere end bandmedlemmerne fra Okkervil River.

Den musikalske konstellation bag Sheff har som nævnt ændret sig et utal af gange. På turneen i forlængelse af Away følte forsangeren sig revitaliseret i en sådan grad, at han inviterede tourbandet i studiet for at indspille et nyt album. Sammen med bandet påbegyndte han arbejdet med det nye album kort efter touren og den amerikanske præsidentvalgkamps afslutning.

Mere om Okkervil River