Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}


Den 13. september udgav den australske crooner sit tredje album, der har fået titlen Miami Memory. Alex Cameron har med sin iscenesatte persona som en falleret kunstner turneret verden tyndt med bagagen fyldt af svulmende 80´er synth-melodier.

Den 21. oktober kan du opleve de satiriske personportrætter i Store VEGA, når entertaineren sammen med sin højre hånd, Roy Malloy får den gamle sal til at vrikke med til de levende, empatiske og ærlige skildringer.

"Take Care Of Business"

Alex Cameron er en synthpop-duo fra Sydney, som består af frontmand Cameron og saxofonist Roy Molloy. Cameron har opbygget en persona i sit musikalske univers, hvor han spiller en fejlslagen entertainer hvis karriere så småt danser langsomt ud i glemslen. Alex Cameron har udtalt om sin persona:"I write about the outliner, the table-for-one guy, the guy whose life is a constellation of microscopic tragedies. Failure has been underexplored in music. My characters come from a place where ambition, crippling self-doubt and tragedy intersect."

I 2003 udgav han sit debutalbum Jumping the Shark gratis på internettet. Det amerikanske indieband Foxygen var til en koncert med crooneren i Paris på David Lynchs club Silencio, og han røg under deres vinger.

"Stranger's Kiss"

”Stranger´s Kiss” er anden single fra opfølgeren Forced Witness. Nummeret er en smuk duet mellem Alex Cameron og den canadiske sangerinde Angel Olsen. Det er en uptempo popsang, med eksplosiv saxofon og fremdrevne trommer, der leder tankerne hen på Bruce Springsteen.

Nummerets helteagtige lydbillede står i skærende kontrast til lyrikken, der omhandler en karakter, som muligvis er ”king of the neighborhood”, men kun fordi han ikke indser de mange problemer, der vælter ned over ham. Angel Olsens vers er den pragmatiske ex-kæreste, der kan se lige igennem ham. I musikvideoen optræder Girls skuespillerinden Jemima Kirke, som også har instrueret videoen.

”Far from Born Again”

Alex Cameron har allerede udgivet tre pop-fuldtræffere som singleforløbere til det nye album. Endnu en gang er Jonathan Rado bag knapperne, men Cameron rammer med de ny sange en mere personlig nerve i det lyriske univers. Miami Memory er et kærlighedsbrev til hans elsker. Fokus er fjernet fra de fallerede mænd og deres eksistentielle kriser, og er nu rettet mod de stærke kvinder i Camerons liv.

På den seneste single ”Far from Born Again” sætter Cameron sexindustrien under lup og beskriver den stigmatisering sexarbejdere ofte er udsat for. I musikvideoen, der er instrueret af Ashley Connor, ses en dansende Cameron i en mørk sexklub, mens tre sexarbejdere fortæller om deres oplevelser i branchen. Cameron har udtalt om nummeret:

”Far From Born Again’ is a song about the independent sex work industry; its workers, and the dialogue surrounding their community. Not to be confused with sex trafficking or forced prostitution, independent sex workers set their own rates, and choose their clients.”

ARKIV
21 Alternativ rock

Alex Cameron

support — Jack Ladder

mandag — Store VEGA21. okt.