Denne gang har svenskerne kigget mod 90’ernes dance og technoscene.
Begge medlemmer af dream pop-duoen The Radio Dept. skulle egentlig have været med via Skype, men teknikken driller, og det lykkes kun at have enten Johan Duncanson eller Martin Carlberg med hver for sig. Efter en masse afbrudte samtaler tager forsanger Johan Duncanson (JD) tjansen som dagens interviewoffer.
De to svenskere er begge meget høflige, og JD fortæller senere, at de to venner aldrig bruger tid på at nørde teknik. Han er faktisk, hvad han selv ville kalde for tech-konservativ.
Da de begyndte at lave musik sammen i 1998, indspillede de via et firespors porta-studio, og de bruger stadig samme indspilningsprogram som dengang. Nu dog i en opdateret version, som kan bruges på en computer. For duoen var det mere interessant at fordybe sig i kultur fremfor at bruge tid på ny teknologi.
”Vi var nørdede på den måde, at vi interesserede os for kultur i bund og grund. Subkulturer, bands, album, looks, lyde etc. At finde en beskidt, men stadig smuk lyd var på en måde vores ting. Vores omgivelser syntes i en periode, at vi var ret kedelige, for vi gik ikke ud og drak øl eller til fester. Vi indspillede bare musik hele tiden, og så snart vi blev en smule dovne, begyndte vi at feste mere. Jeg synes, vi blev bedre til at lave musik. Eller måske er det bare en undskyldning for at drikke nu om dage. Det ved jeg ikke.”
JD afbryder sin tankestrøm med et selvironisk grin.
”Det er også godt ikke at tænke for meget over tingene, for det har vi en tendens til at gøre, hvis vi bruger for meget tid på en sang. Det er bedre at lave den hurtigt. Men stadig at være nysgerrig og inspireret af ny musik. Hvis vi bare trækker på, hvad der er inden i os og ikke tvinger os selv til at lave nye ting, bliver man lidt hengemt. Og det tror jeg, man kan mærke.”
Fans har dog skullet vente lidt længere end normalt på The Radio Dept.s seneste album Running Out of Love, som udkom i oktober 2016 efter seks års stilhed. Livet og en retssag mod deres pladeselskab, Labrador, satte kreativiteten på en midlertidig pause.
De fik dog små livstegn i form af singlerne ”This Repeated Sodomy” (en kommentar til situationen i Grækenland og Tyskland på det tidspunkt) samt ”Occupied” (om retssagen mod Labrador). Tidligere har duoen gemt mange af deres politiske budskaber til singler, som ikke blev et del af et album, men det er ikke tilfældet på Running Out of Love. De ti sange er alle gennemblødt af politiske budskaber og samfundskritiske holdninger. Lyt blot til sange som ”Swedish Guns” og ”Thieves Of State”.
Den politiske udvikling de seneste år er ikke noget, der bare kan ignoreres ifølge The Radio Dept. I Sverige er tilslutningen til Sverigedemokraterne (Danske Folkepartis svenske søsterparti) steget fra 13 til 27 procent på blot to år, og med valget af Donald Trump som den næste amerikanske præsident, har 2016 ændret på JDs verdenssyn. Men det får ikke duoen til at stoppe med at lave politisk musik.
”Så længe vi ikke lever i et samfund, som forbyder det (politisk musik og protestsange). Jeg er ikke en pessimist. Jeg tror ikke, at det kommer så vidt. Det er selvfølgelig en mulighed at gå ned af den vej. Jeg tror ikke, at jeg indså det før i år. Det dæmrede pludseligt for mig. Jeg plejede som ung naivt at tænke, at det ikke kunne ske i Sverige. Jeg går ikke rundt og tror, at det bliver virkelig slemt, men jeg er heller ikke afvisende overfor det mere.”
JD nævner blandet andet den øgede tilslutning til Sveriges Demokraterne som et eksempel. Han troede egentlig, at partiet ville gå i sig selv igen og forsvinde. Når han mødes med bandkollegaen Martin Carlberg handler deres samtaler hovedsageligt om musik eller politik. Hovedinspirationen til lydsiden af det nye album er slut 80’er og tidlig 90’er-techno og house, som ubevidst favnede duoens yndlings samtaleemner.
”I dance-musikken har der været en masse protestmusik. Ikke i traditionel forstand for det var ny genre, da det kom frem, men som fx Underground Resistance fra Detroit, Sterling Void og endda discoen før det, var politisk. Så det har været politisk musik hele tiden, selvom mange mennesker har misset, at det er centralt for dance-musikken. Vi var klar over det, da vi lavede albummet, men vi troede ikke, at det ville blive så politisk et album, da vi startede på at lave musikken.”
Selvom der ikke var politiske intentioner fra starten af, gjorde duoen efterfølgende alt for at sikre sig, at budskabet gik igennem. De skrev for eksempel selv presseteksten til albummet, da de frygtede, at samfundsreferencen i albumtitlen, Running Out of Love, ville blive misforstået. De ville gerne pointere, at det ikke var et ”break up-album”.
De to ikke så tech-interesserede musikere (som stadig ikke har fået oprettet en The Radio Dept.- hjemmeside på trods af at have snakket om det i lang, lang tid) følte sig også nødtvunget til at være lidt mere aktive på Facebook for også at udrydde nogle tekstuelle misforståelser.
JD afbryder sig selv med et stort grin, inden han uddyber.
”For de tekster er ofte helt forfærdelige. Jeg har altid været en smule genert over teksterne og ved, at jeg mumler lidt, når jeg synger, men jeg har aldrig tænkt over, at folk kunne finde på deres egne udgaver og poste dem online. Da jeg fandt dem, var det pinligt, så jeg tænkte, at vi hellere måtte dele dem. ”
