Talib Kweli er en af rap-genrens mest begavede, socialt bevidste og politisk indsigtsfulde repræsentanter. I sine næsten 20 år i branchen har den produktive kunster arbejdet sammen med Mos Def(aka Yasiin Bey) som den ene halvdel af Black Star, været partner med producer Hi-Tek på Reflection Eternal-projektet og arbejdet sammen med utallige talentfulde kunstnere og producere.
Rapveteranen har gennem tiden samarbejdet med forskellige prominente navne som bl.a. Kanye West, Common, Mary J. Blige og senest gæstede Anderson .Paak Kwelis ottende album, Radio Silence (2017). Vi har dykket ned i tre vigtige kollaborationer fra den bramfri Brooklyn-rapper.
Samarbejdet blev lagt i støbeskeen første gang Talib Kweli mødte Kanye West. Kweli var i studiet for at arbejde på sin plade Quality (2002), da Kanye kiggede forbi. Han ville egentlig have fat i Mos Def, men endte med at spille et par beats for Kweli, som med det samme så potentialet i ”Guerilla Monsoon Rap”.
”I knew I wanted a posse cut and I wanted Black Thought, Pharaohe and Common. Kanye wrote and laid that hook but it was for one of us to sing. Common, for whatever reason, just did not get around to making those studio sessions, which is why we ended up keeping Kanye’s hook there. But Kanye’s hook on that record is just fantastic.”
”I Try” var oprindeligt indspillet med John Legends vokaler til albummet The Beautiful Struggle (2004), men fordi han allerede var med på ”Around My Way” fra samme album, ville Kweli have en anden med som feature. Mary J. Blige var på samme pladeselskab, så her var en oplagt mulighed. Produceren Jimmy Iovine rådede dog rapperen til at vælge sangerinden Mya fremfor Mary J. Blige.
”This was a few months before Mary put out her highest selling album ever on Interscope. I love Mya, she’s dope, but I grew up on Mary J. Blige. So I was like, ‘No, I want Mary.’”
”Push Thru” blev første single fra albummet Prisoner of Conscious (2013). Her har Kweli hevet Kendrick Lamar og Curren$y med i studiet. To forholdsvis nye og meget hypede artister på den amerikanske hip hopscene tilbage i 2012. Trackets langsomme, tågede omkvæd har en mere rocket vibe end man normalt ville høre fra de tre rappere.
