Med bandet fik sangskriveren skudt den dybe melankolske lyrik afsted omsvøbt i uendeligt, smukke afdæmpede kompositioner. Kvartetten satte sammen med bands som Low og Mazzy Star lyd til regnvejret i 90´erne og skabte en helt ny genre, slowcore.
Men interne problemer med pladeselskabet satte gruppens sjette og sidste udspil Old Ramon fra 2001 på standby i mere end tre år. På den måde formåede Red House Painters at ebbe ligeså langsomt ud, som deres sagte, melankolske sange.
Nu var æraen slut og ventetiden blev brugt i studiet i San Francisco, hvor Mark Kozelek sad og fiflede med akustiske versioner af alt fra John Denver til AC/DC. Sidstnævnte blev endda til en udgivelse i form af albummet What's Next to the Moon fra 2001.
Men det var med debutalbummet Ghosts of the Great Highway fra 2003, at Mark Kozelek fik kickstartet, hvad der skulle blive Sun Kil Moon. Opkaldt efter den legendariske, koreanske letvægtsbokser Sung-Kil Moon, som den svært begejstrede boksefan har fulgt i tykt og tyndt.
Familien som centerakse i Kozeleks lyriske maskineri
Lyrikken er omdrejningspunktet i Kozeleks musikalske univers. I løbet af årene er poesien blevet skrevet ind i dokumentariske memoirer, der med en smertelig ærlighed, formidler livets lange både sjove og til tider skræmmende rutsjebanetur. ”This record is as real as a bad car accident.” har han bl.a. udtalt i forbindelse med udgivelsen af hovedværket Benji fra 2014.
Med det selvproducerede sjette album, Benji tager Kozelek et fast greb om den fortællende stil. Aldrig har man som lytter været tættere på, når den aldrende sangskriver formidler emner som sex og død med lige dele sort humor og oprigtig sørgende dokumentarisme. Vi er med til begravelsen af redneck onklen, hvor der bliver serveret fried chicken, og vi får på åbningsnummeret ”Carissa”, den tragiske historie om kusinen, mor til to, der bliver dræbt af en eksploderende spraydåse i affaldsspanden.
Numrene på Benji er smækfyldt med ærlige portrætteringer af døde og levende familiemedlemmer, skoleskyderier og seriemordere, der dør en naturlig død.
Albummet er opkaldt efter en gammel film fra 1970´erne. Et minde fra sangskriverens barndom, hvor han sammen med sine bedsteforældre tager i biffen i Los Angeles. Kozelek ville give det mørke album lys i form af et godt minde. I et ærligt interview med Pitchfork fortæller han, hvordan sangskrivningen har ændret sig, i takt med at han er blevet ældre:
Vanvittig produktivitet og uforudsigelige sceneshows
Det står aldrig stille for den produktive sangskriver, der spyr albums ud, både under fødenavnet og Sun Kil Moon samt i konstellationen med den britiske musiker Justin Broadrick fra industrial metalbandet Godflesh (Jesu/Sun Kil Moon). Alt i alt er det er blevet til over 25 studiealbums samt et utal af live albums og compilations. De fleste er udgivet på sangskriverens eget pladeselskab Caldo Verde Records, som han startede i 2005.
Når Sun Kil Moon optræder, er han ligeså bramfri og ærlig, som de tekster han leverer. Det er en uforudsigelig masse af skarpe, politiske betragtninger, en tyk selvironi og stikkende oneliners til alt fra The War on Drugs, hadebyen Birmingham og den uheldige iblandt publikum, der har glemt at slukke mobilen.
Kozelek mestrer den selvironiske, lakoniske performance. Da han spillede i VEGA tilbage i 2014 påpegede han bl.a. at hvis man ikke sviner sin tid væk på Facebook, så kan man for eksempel mestre ekvilibristisk akustisk guitar ligesom ham. Med en klassisk guitar og et imposant bagkatalog får han tiden til at stå stille, mens publikum bliver introduceret for livets uransageligheder.
