Men det, som fylder mest og tager mest tid, er at skrive teksterne. Her står sangeren helt alene, mens han skriver tekster, der kan mere end at holde rocken i hånden.
Han tager klichéer og faste vendinger og prøver at puste nyt liv i dem. At få tingene til at opleves på en anden måde end den vedtagne. Virkeligheden er langt mere nuanceret og besværlig.
Sproget kan for sangeren være afgørende for, om han står af eller på, når han lytter til musik.
Musikerens rockpoetiske univers bebos af karakterer, der kun formår at leve livet hårdt. De rammende tekster er alvorlige, men tager ikke udgangspunkt i et indre liv, som er lortebrunt.
”Jeg har tit fornemmelsen af, at folk tænker, at jeg er en meget dystermule-type. Jeg er også alvorlig, men jeg starter tit med at rykke i nogle ’funny bones’. Jeg har det ret sjovt med at sidde og lave det egentlig. Jeg sidder ikke og høvler lort af min sjæl, når jeg laver tekster. Det er ikke min oplevelse af at arbejde med sproget. Men det er en høvlen ind på sproget og se, hvad der springer af,” fortæller Peter Sommer.
De sproglige gnister sprang Peter Sommer i møde, da han første gange stødte på C.V. Jørgensens sange og Eik Skaløes frit associerende farvelade af tekster. De to danskere er for Peter Sommer de mest inspirerende rockpoeter herhjemme, men han får lige så gode ideer af at lytte til engelsksproget musik som noget på modersmålet.
”Det startede for mig, da jeg lyttede til en John Lennon-tekst, der lyder ”Listen to the colours, listen to the colours of your dreams”. Mine Bob Dylan og Neil Young-typer er Damon Albarn og Beck. Det er dem, jeg tænker mest over, hvad går og synger og siger på engelsk."
Håndgranater til de fleste faste vendinger
Når man som Sommer bruger meget af sin tid på at tygge på ord og omsætte dem til sangtekster, kunne man forledes til at tro, at han havde et par kæpheste i det danske sprog. Men der er ikke nogle udtryk eller ord sangskriveren hader. Men han får dog lyst til at kaste en lille håndgranat ind i gennemgnaskede kendinge som ”At noget er det nye sort”, for at vi ser det i et andet lys.
”Jeg kan godt lide at knække det over mit eget knæ. De der faste vendinger. Der er ikke noget, jeg som sådan hader, men jeg synes ikke, at det er beåndet, når man bare rykker noget alle går og siger ind i en sang."
Der er dog også et par undtagelser for de faste vendinger. For eksempel har sportskommentatorer mange fast udtryk, som han finder inspiration i.
”Jeg vil være helt personlig og tage et, som jeg tror ikke så mange har brugt. Ham her fyren Bo Ark, som jeg har lavet en sang om, der hedder ”Sang til Bo”, som er en afdød digtertype, jeg så meget op til fra Skanderborg. Han havde nogle mere gakkede, funny udtryk. Sådan noget som: ”7,9,13 kys din kone i retten”. Det, synes jeg, var fantastisk. ’At drikke Tuborg er som at have sex i en kano’ og sådan nogle ting,” fortæller Peter Sommer.
