Han har genskabt lyden af en svunden, musikalsk tid og dannet et sprudlende samlingssted for de mange musikere på bakketoppen i Laurel Canyon. Området, nord for Los Angeles, var tilbage i slut 60'erne modkulturens epicenter, hvor navne som Jim Morrison, Frank Zappa, Buffalo Springfield, The Byrds og Joni Mitchell slog deres musikalske folder.
Hans imponerende samarbejde med Father John Misty, Conor Oberst og Dawes sendte røgsignaler til den legendariske generation af artister, der for 40 år siden satte området på det musikalske verdenskort.
Multiinstrumentalisten Jonathan Wilson flyttede til Los Angeles tilbage i 1994 i en alder af blot 19 år. Han flyttede dertil for at være med i et band og forfølge rockdrømmen, der har siddet så indædt i ham siden han forelskede sig i rockmusikken i en alder af blot syv hjemme i North Carolina. Wilson blev opdraget på en intens diæt af The Beatles og The Eagels. Faderen var bandleder i en rockgruppe i over 35 år og bedstefaren, en baptistpræst, opfordrede den unge Wilson til at spille til sine ceremonier.
Jamsessions med cremen af 70'erne
Han startede som session-musiker for navne som Robbie Robertson, Elvis Costello og Black Crowes´ Chris Robinson. Men efter en kort afstikker til New York, hvor drømmen om at slå igennem med grunge-rock bandet Muscadine braste, flyttede han op på toppen af bakken af Laurel Canyon og brugte tiden på at indrette et studie (Five Star Studio) og levede af at bygge guitarer for medlemmer af bands som Aerosmith, Cheap Trick og Maroon 5.
Wilson blev så frustreret over at bygge guitarer til musikere, som han følte ikke kunne spille op til guitarens værdighed, så derfor begyndte han at afholde ugentlige jamsessions hjemme i stuen. Huset blev pakket ind i tæpper, så naboerne ikke blev forstyrret og L.A.-smoggen fik kamp til stregen af en tung os af marihuana.
Wilsons mikrokosmos
Sessionerne var centreret omkring et fast husorkester, men langsomt begyndte artister, som Jakob Dylan, Elvis Costello, Jackson Browne, Jenny Lewis, Graham Nash, Bill Crosby og Wilcos Jonathan Rice at dukke op. Sangskriveren samlede igennem de talrige jamsessions en unik bande af ”brothers in amps” som har gæsteoptrådt på Wilsons tre studiealbums Gentle Spirit, Fanfare og det kommende Rare Birds.
Gennem hårdt slid og en altomfavnende passion for musik har Jonathan Wilson skabt sit eget unikke mikrokosmos, hvor Roger Waters, Father John Misty og Conor Oberst kan komme ind fra gaden, indspille og slutte aftenen af med et måltid mad og nyde udsigten til den legendariske dal i Los Angeles, som Wilson langsomt er ved at skrive sig ind i.
I et interview med det amerikanske musikmagasin The Quietus pointerer Jonathan Wilson omkring vigtigheden i et nurse og koble generationerne i de musikalske kredse. Han fortæller om det essentielle i at lære af hinandens måde at tilgå de musikalske processer:
"In my opinion, a sharing of experience is something that is passed down in some of the more advanced art forms. There is no problem with respecting [older musicians] or mentoring [younger musicians] in other forms of music - it's only in fucking indie rock where the guys try to sweep their influences under the carpet. Currently, music of the now takes so much from the 80s and 90s, and there still seems to be a stigma about being honest about the music you love. That is something I am passionate about – dispelling that particular notion."
Jonathan Wilson skriver sig tilbage til den blomstrende, eksperimenterende tid i Laurel Canyon med sin insisteren på analoge indspilninger og sit utal af samarbejder på tværs af generationerne. Han omfavner 60'ernes summer of love, men kobler den på fornemmeste vis til nutiden i sit studie Five Star Studio, som er blevet legendernes foretrukne samlingssted.
