For ti år siden forærede Jonas H. Petersen et pop-kræmmerhus bugnende af inderlige sange til alle, som ville lytte. Endurance in Christmas Time var Hymns From Ninevehs første julealbum, og frontmanden havde tænkt sig at fejre det med en række af koncerter i december i år. Men Corona-nedlukningerne spændte ben for al planlægning. Allerede flyttede koncerter blev flyttet igen, og det virkede nyttesløst at lægge nye planer. Til stor frustration for Jonas H. Petersen, som til sidst følte, at han ikke kunne arbejde:
“Det blev vigtigt for mig at sætte en ramme for min hverdag og mit arbejde. Altså noget jeg kunne arbejde frem i mod, som ikke kunne blive aflyst. Noget som jeg vidste kunne blive til noget. Det kan lyde superbanalt, men det føltes rimelig eksistentielt på en eller anden måde. Hvis jeg ikke kan spille musik, hvem er jeg så?”
De store spørgsmål fandt deres svar i noget, som ikke kan aflyses. Noget konstant og vigtigt for musikeren: Julen. Højtiden har været et holdepunkt i en foranderlig tilværelse, hvor postnummeret har skiftet både land- og verdensdele. Men familiefællesskabet og julesalmerne var uforanderlige, uanset om det var den afrikanske sol, der varmede eller vestkystens vind, som afsleb kinderne.
Holdepunktet manifesterede sig i begyndelsen af november som albummet, Julekassen. Jonas H. Petersens nyeste bud på helårs julemusik. Albummet er klichefattigt og der klinger kun bjælder på en enkelt sang. For musikeren tager den ellers lidt udskældte genre seriøst.
“Julemusik er for nogen, per definition,kikset, som om det ikke rigtigt er alvorligt. Men de her sange er superalvorlige. De handler om tilværelsen og store eksistentielle ting, lys og mørke, ensomhed og fællesskab, livsmod og livskraft. Kæmpestore eksistentielle biggies, men med julen som afsæt, fordi de ting, for mig, er tilstede i julen”.
Albummets titelsang er den første sang, man møder som lytter og mellem lyskæder, gran og klementiner pakkes Jonas H. Petersen budskab ud. Sangens to personer befinder sig i hver sin ende af julestemnings-barometeret. Den ene pynter op fra julekassen, mens den anden person har svært ved at se, hvad det hele nytter.
Frontmanden har selv mærket vintermørkets tyngde og ladet lyset guide sig, som den ene hovedperson foreslår i sangens tekst.
"Den anden person peger på pynten og ud på al det lys, der er ude i byen og siger: ‘Det her er til for dig. Du skal opleve det lys her.’ Det er essensen i en julekasse, uanset hvor nede på jorden den er. Den står nede i kælderen og den er måske fra Silvan. Men det som er inden i, er vigtigt. Det er jo ikke noget, der får klimakrisen til at gå i orden igen, men det er supervigtigt, at vi gør det for os selv og gør det for hinanden. Pakker den julekasse ud.”
Når kassens indhold har fået lov til at folde sig ud, håber Jonas H. Petersen, at sangene kan blive et sted at søge tilflugt, at de kan følge lytteren i livet og bidrage med noget relevant. Lyset bryder flere steder frem i sangteksterne, og genskinnet vil han gerne dele.
“Jeg skriver nogle sange, som jeg også selv trænger til at høre. Nogle sange jeg bilder mig ind, at jeg mangler i min verden. Og jeg håber, at der er andre, der også kunne have det sådan. Jeg får heldigvis mange tilkendegivelser fra folk, der siger, at de rører noget i dem. Det er der, det giver mening for mig. Det er når jeg oplever at kunne give noget til folk.”
En anden foræring lytteren får gennem sangen, er en invitation til tekst-skattejagt. Der findes nemlig et væld af referencer i løbet af albummets otte numre. Både til andre sange som “Dejlig er jorden” og “Kimer i klokker”, Biblen og litteratur af Inger Christensen, Henrik Nordbrandt samt Søren Ulrik Thomsen. Samtalen mellem teksterne er en del af Jonas H. Petersens metode.
“Min metode er at forbinde mine egne sange til andre værker både i tekst og musik. Det er noget af det, der gør, at jeg synes, sangskrivning er enormt sjovt. Fordi jeg kan sætte en samtale i gang med andre værker. Låne noget af deres værdi. Skabe billeder i hovedet på dem, der lytter til sangen, ved at referere.”
Hvis du gerne vil dykke dybere i nogle af sangskriverens referencer, anbefaler Jonas H. Petersen disse tre værker:
“En fuldstændigt vidunderlig digtsamling, som tager udgangspunkt i Fibonaccis talrække. Det er et værk, man aldrig, aldrig nogensinde bliver færdig med. Der er så meget eksistentielt gods i det, men det er også bare et fuldstændigt uovertruffet skriftværk. Hun starter med, at abrikostræerne findes, abrikostræerne findes og så tager hun den derfra. Fuldstændig ubestridt mesterværk.”
“Den har også nogle uafrystelige digte. Som jeg læser ofte. Og som også har en skønhed og en musik, som gør, at de umiddelbart er en kæmpestor æstetisk nydelse, men så er der også bare nogle sætninger med noget gods i. “
“En kvinde, der skrev i starten af det tyvende århundrede og som døde ung, men som nåede at skrive nogle fantastiske digtsamlinger med nogle digte, som jeg synes har noget virkeligt fint og meget stærkt. Meget female power på sådan en ufatteligt poetisk måde.”
