VEGA

Af Joséphine Renard - 5. februar 2024

Lukas Graham – The Recording Experience – en unik oplevelse i VEGA

I påsken 2024 slår Lukas Graham dørene op til en unik musikalsk oplevelse i VEGA, når han flytter ind og overtager alle husets sale i otte dage. Her kan du både opleve at komme med ind i indspilningsprocessen af hans nye album og den gode festlige stemning, når han spiller alle de store hits fra karrieren.

Det var her, det hele tog sin begyndelse, da et ungt band fra Christiania, der kun havde udgivet et par sange, satte den første milepæl i dansk musikhistorie ved at betræde scenen foran et helt udsolgt Store VEGA.

Det blev den første af mange uforglemmelige aftener i VEGA og nu tager Lukas Graham skridtet videre og forvandler huset til et levende musikstudie, udstillingsrum, koncertsal og festsal. Hver aften kommer til at fokusere på en del af det kommende album, hvorefter vi skal synge og danse med på de numre vi kender og elsker.

Som publikum får du muligheden for at gå på opdagelse i VEGA og se både en særlig Lukas Graham-udstilling og komme med ind i indspilningsstudiet og videoproduktionen – kort sagt kommer du bag kulissen og bliver den første til at opleve Lukas Grahams nye plade.

Hver aften bliver en unik oplevelse som ikke før er set i VEGA.

Lukas Graham - The Recording Experience er meget mere end en koncert, så her kommer en række vigtige informationer forud for dit besøg i VEGA:

Program:
Døre: 18.00
Udstilling og The recording experience-tur: 18.00 - 20.00
Show: 21.00
Afterparty: ca. kl. 22.30

- Tjek hvilken dag du har billet til.

- Udstilling og The Recording Experience-tur er åbent fra kl 18-20.

- Turen tager ca. 20-30 minutter, så vil du være sikker på at nå det hele, så kom i god tid.

- Ved ankomst får du udleveret et armbånd, så du har mulighed for at gå ud, efter du har set udstillingen og inden, koncerten begynder.

- Du kan også få sulten stillet – der kommer til at være to foodtrucks fra Rebel Food, som sælger street food foran VEGA fra kl 18 og frem til koncertstart.

- Efter koncerten præsenteres The Recording Experience Afterparty i samarbejde med Stauning Whisky i VEGAs Anker Jørgensen-sal. Bag dj-pulten vil Pelle Peter Jencel sørge for svedige beats og sprøde toner, så du kan feste videre efter koncerten.

- Vær opmærksom på at der optages både billede og lyd til koncerten. Hvis du ikke ønsker at være med i billedet, så henvend dig til kamera-crewet når du møder dem.

Når du har været på opdagelse i VEGA, har hørt sange fra den nye plade og sunget med på hitsene, starter efterfesten.Lukas Graham – The RecordingExperience bliver en unik oplevelse, der kombinerer fest og koncert med et intimt indblik i skabelsesprocessen bag musikken, alt sammen i selskab med en af dansk musiks største og mest elskede navne. Lukas Graham fortæller:

”Med tanke på det fantastiske rum, Store VEGA er, fik jeg en i idé om at invitere publikum med helt ind i skabelsen af hvordan et album bliver til og samles som værk. Det kan af gode årsager ikke lade sig gøre i mit eget studie, men når dørene åbnes til VEGA føles det jo næsten som at vende hjem.Spillestedet giver os de bedste rammer for at tegne og fortælle, og give et ægte indblik i den kreative proces, der finder sted i slutspurten af et album. Og så skal vi selvfølgelig også synge nogle af dem, vi kender sammen.”

VEGA BEYOND
Lukas Graham - The Recording Experience er en del af VEGA Beyond: Et nyt format på VEGA, der giver publikum adgang til nye oplevelser og musikere adgang til teknologi og mulighed for at eksperimentere og udforske nye måder at iscenesætte deres musik på. Visionen er at skabe et eksperimenterende rum, hvor der er mulighed for at arbejde på tværs af kunstgenrer. VEGA Beyond udvider det klassiske koncertformat og giver fans adgang til unikke oplevelser før og efter koncerterne.

Venteliste

Store VEGA

Lukas Graham - The Recording Experience

søndag
/
31.03.2024
Pop
Store VEGA

Store VEGA

Lukas Graham - The Recording Experience

mandag
/
01.04.2024
Pop
Store VEGA

Vil du være den første vi giver besked når vi kommer noget nyt i kalenderen?

Prøv vores ugentlige nyhedsbrev spækket med fede koncerter og musikkultur