Lissie rykkede i en ganske ung alder til Los Angeles for at forfølge musikerdrømmen, og efter et par år som gæstevokalist for husmusikanten Morgan Page begyndte hun at vinde indpas i miljøet med sine videoer, hvor hun spillede folkballader af legender som Hank Williams.
I 2007 udkom hendes debutep, der blev spillet flittigt på KCRWs Morning Becomes Eclectic. Året efter opsnappede Lenny Kravitz hendes sange på MySpace. Han inviterede hende med på sin Love Revolution Tour.
Men livet i Los Angeles tog hårdt på den unge musiker. De lange drikkesessions med bandkammeraterne tærede og forholdet mellem hende, og kæresten var så småt ved at gå i stykker. Det endte med, at hun rykkede til mere landlige omgivelser i Ojai nordvest for Los Angeles for at få styr på hovedet og karrieren.
Det stod skrevet klart i stjernerne, at Lissies unikke sangskrivertalent ville katapultere hende ud på de store scener rundt om i verden. Debutalbummet Catching a Tiger fra 2010 røg direkte ind på en 12. plads på den britiske albumliste, og opfølgeren Back to Forever opnåede også stor succes bl.a. med singlerne ”Shameless” og ”Further Away”
Anmelderne storroste hendes unikke, nærværende indiefolk og sammenlignede hende med artister som Sheryl Crow, Chrissie Hynde og Stevie Nicks. Pladeselskabet brugte store summer på at hive producere og sangskrivere som Jacquire King (Tom Waits, Modets Mouse), bassisten Billy Reynolds og den britiske sessionguitarist Julian Emery i studiet med hende.
I 2013 skrev hun pladekontrakt med mastodontiske Columbia Records, og det gik strålende med pladeslaget og turneerne. Men i takt med at succesen tog om sig, steg frustrationen og ængsteligheden for ikke at kunne leve op til kravene. I et ærligt interview med The Standard fortæller hun:
Presset fra pladeselskabet og de mange samarbejdspartnere var blevet for stort. Skriveblokaden hang tungt over hende og noget skulle gøres. I januar 2014 opsagde hun kontrakten med Columbia, lærte at køre en pick-up truck og købte en farm i det østlige Iowa.Hun fortsatte sin popeksperimenter på små barer, samtidig med hun genfandt sit musikalske jeg efter bruddet med pladeselskabet.
På Iowas store åbne vidder fandt Lissie tilbage til sine rødder. En indre ro ramte den kreative nerve på ny. Hun begyndte at fifle rundt med guitaren og troede et par af skitserne måske kunne udgives på Soundcloud. Pludselig havde hun en stor portion nærværende popsange klar til udgivelse. Til magasinet Go London fortæller hun om processen:
Hun startede sit eget pladeselskab Lionboy og udgav en hyldest til de 12 år hun tilbragte i Californien på godt og ondt. Albummet hedder My Wild West, og er en soulfuld tur gennem solbeskinnet folkrock. Angsten for at fejle eksisterer ikke længere i Lissies hoved. Tilværelsen på landet har krævet en stor portion gåpåmod og vilje. Hun har opnået et langt større tro på sig selv, som hun fortæller Go London:
Selvsikkerheden afspejler sig også i Lissies musik, der mere end nogensinde før eksperimenterer med form og kompositioner. Sidste år udgav hun sit fjerde studiealbum Castles, hvor hun arbejder med elektroniske synthflader og trommebeats, og i år udgav hun When I´m Alone: The Piano Retrospective, der er intime, akustiske versioner af de fineste sange fra hendes karriere.
