Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

Håbefulde har vi ventet. Og efter næsten tre år siden sidste udgivelse er Kidd tilbage med ny musik.

Rapperen gav tidligere på måneden lyd fra sig igen med singlen ”Gang Igen”. En tung, klubbet og sprængfarlig sag, som er første solomateriale fra rapperens hånd siden 2017. Blot tre dage senere landede 2. singlen ”Bare dans”.

Skulle der være nogen som helst tvivl om, hvem Kidd er, så får du lige en reminder her: Nicholas Westwood Kidd er Nørrebrodrengen, der med tracket "Kysset Med Jamel" fra 2011 viste hele landet, hvordan man blev en selvgjort rapstjerne på en måde, ingen havde set før. Både i forhold til, hvordan man kunne lyde, og hvordan man kunne udgive og markedsføre sin musik.

Den 23. oktober 2020 giver Kidd koncert i Store VEGA, og vi har i denne anledning udvalgt tre af hans kæmpehits, som stensikkert kan starte enhver fest!

”Kysset Med Jamel”

En tilfældig aften i et studie på Ragnhildgade på Nørrebro beslutter Kidd og TopGunn sig for at indspille ”Kysset med Jamel”. Men hvad de endnu ikke ved er, at udgivelsen vil sparke den unge Kidd frem i rampelyset og blive startskuddet på en ny musikalsk epoke med plads til meget mere rap på den danske musikscene.

Med ”Kysset med Jamel” vender Kidd op og ned på lytternes forestilling om hiphop, og i podcastserien Den nye stil fortæller Kidd, hvordan hans upolerede, rene og ægte gadehit udmønter sig i en hjemmelavet musikvideo. Videoen er farvelagt i sort/hvid og filmet af selveste Jamel, der bliver rappet om i nummeret. Billederne bliver skudt i det besatte og graffitibelagte studie på Ragnhildgade og består næsten udelukkende af Kidd, der med sin helt egen lyd lægger stilen for en ny generation spækket med rap.



”Bedre”

Efter debutsinglen ”Kysset med Jamel” får den unge Kidd lynhurtigt stjernestatus og rammer toppen af hitlisterne med sine efterfølgende numre. ”Bedre” er ingen undtagelse. ”Jeg må være bedre end dem alle sammen – til sammen”. Sådan lyder omkvædet til den single Kidd udgiver i 2017 i samarbejde med Don Stefano. Singlen handler på ægte rapper-manér om at være den bedste.

Alt er som det altid har været, når Kidd pepper selvtilliden og rapper om sin egen overlegenhed: ”Hov, hvem er det? Er det svigermors drøm? Er det ham, der' under-gud? Er det Jesus' søn?”.

Med ”Bedre” skaber Kidd et ørehænger-hit, som med sikkerhed frembringer et selvtillids-boost hos alle, der skråler med på omkvædet. ​

”Bare Dans”

Efter singlerne ”Bedre” og ”Kælker” fra 2017 bliver der stille. Og først i maj 2020 – næsten tre år senere udgiver Kidd igen ny musik. Først udkommer singlen ”Gang igen” og samme uge udgiver han ”Bare Dans”, der som titlen indikerer, virkelig giver dig lyst til at tage ud og fyre alle dine yndlingsmoves af. Omkvædet til ”Bare Dans”: ”Bare dans, bare dans, bare dans. Bare dans, bare dans, bare dans. For mig, for dig, for os, bare dans” sætter sig fast i dit øre efter første lyt. Og der bliver den siddende.

Men på trods af at Kidd ikke har udgivet musik i flere år, beviser han med både tekst og lyd, at han stadig er den gode gamle Nørrebrodreng. Præcis ligeså upolerede, ægte og overlegen som han altid har været.

Arkiv
22 Hiphop

Kidd

support — Carl Knast

torsdag — Store VEGA22. okt.
Arkiv
23 Hiphop

Kidd

support — Carl Knast

fredag — Store VEGA23. okt.