Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

Sidste år mistede kompositionsmusikken en af de største musikalske begavelser i nyere tid. Jóhann Jóhannsson døde bare 48 år gammel i Berlin. Han nåede på blot 16 år at udgive en imponerende, monumental diskografi af atmosfæriske soloalbums, voluminøse filmscores og indlevende teatermusik.

Den 21. september udfolder det belgiske ensemble, Echo Collective, den verdensberømte komponists kunstneriske samarbejde med maleren Thilo Heinzman i VEGA. Vi har i den forbindelse taget en snak med lyddesigner/tonemester og Jóhannssons gamle ven, Peter Albrechtsen, om mesterkomponistens unikke værker. Albrechtsen fortæller:

”Hans musik har nærmest sådan en tidsløshed. For hvert eneste projekt han arbejdede på, skabte han en helt særlig personlighed, identitet til musikken. Han skabte et helt univers.”

I 2012 bestilte filantropen Richard Thomas et værk af musikeren og maleren Thilo Heinzmann. De to kunstnere skulle sammen kommunikere sig gennem skabelsesprocessen og se, hvad der ville komme ud af samtalerne. Resultatet blev 12 Conversations with Thilo Heinzmann.

Richard Thomas havde en større bagtanke, da han bestilte værket: “For me the essence of the European Union is cultural unity and the way to express that, is to do it.” Og dermed involverede projektet en islandsk komponist, som boede i Danmark, en tysk maler og et belgisk ensemble. Samarbejdet blev for Richard Thomas en bøn for det europæiske projekt.

Oprindeligt ville Jóhannsson skrive musik til et blandet kammerensemble med elektroniske instrumenter. Meget a la lyden på soloværkerne Englabörn og IBM 1401, A User's Manual. I stedet nedskalerede islændingen og skrev til en strygekvartet. Stemningen er tilbageholdt og ofte melankolsk med smukke referencer til den klassiske musiks historie. Det er komponistens vekselvirkning mellem fortid og nutid, der skaber en form for tidsløshed i hans værker, fortæller Peter Albrechtsen:

”Ens ører går på opdagelse, når man hører Jóhanns musik. Fordi der hele tiden er nye detaljer, nye elegante nuancer og nye lag i musikken, som gør, at man konstant er nysgerrig.”

Jóhannsson har en særegn evne til at arbejde med få, men ekstremt effektfulde elementer i arrangementet. I spændingsfeltet mellem det minimalistiske og storslåede perfektionerede han de atmosfæriske og poetiske kompositioner.

”[Jóhann] arbejde utroligt meget med bare at udforske forskellige klang-universer, og hvad forskellige instrumenter kunne. Det kan man også opleve her i værket med Echo Collective, at det er en strygekvartet og et meget klassisk musikalsk udtryk, men stadigvæk har det den her helt særlige sanselige tekstur, som Jóhann dyrkede.”

Den karismatiske komponist har været nomineret til en Grammy-pris hele tre gange og vandt en Golden Globe for sine smukke kompositioner til filmen The Theory of Everything. Det var samarbejdet med den canadiske instruktør Denis Villeneuve på filmene Sicario og Arrival, der skabte et massivt gennembrud for den alsidige islænding.

ARKIV
21 Andre arrangementer

Jóhann Jóhannsson performed by Echo Collective

support — Julius Sylvest

lørdag — Lille VEGA21. sep.