Han har igennem hele sin karriere forsøgt at skrive sig tættere på eksistensen gennem sine ærlige, melankolske livsbetragtninger.
Det hele startede i soveværelset tilbage i startnullerne, hvor den unge, håbefulde musiker sad og eksperimenterede med software programmet Reason samtidig med, han forsøgte at holde trit med studiet på universitet i Coventry.
Kærligheden til Bristols lyd
Det kan godt være, at Ghostpoet er født og opvokset i London, men Ghostpoets musikalske hjerte har i mange år banket insisterende for Bristol. Det er sangskriverens produktioner, som leder tankerne hen på Bristol-scenen i 90´erne, hvor koryfæer som Tricky, Massive Attack og Portishead satte den søvnige industriby på det musikalske verdenskort.
Triphoppen er karakteriseret ved en downtempo blanding af genrer som hiphop, eletronica, jazz, rock og reggae. Genren blev med sine tunge beats, syrede, eksperimentelle riffs og rap-linjer et modstykke til den amerikanske hiphop. Det er især Ghostpoets arbejde med beatsene og de udsyrede synthesizere, der sender produceren ind i det forunderlige triphop-univers. Han har selv nævnt i et interview med fransk Deezer, at det legendariske band Massive Attack har været en af hjørnestene i hans arbejde med musikken.
Ghostpoet bevæger sig elegant mellem triphop, samples og rockede undertoner. Han dyrker mørket og melankolien, der sidder så dybt og insisterende i den tonstunge baryton-vokal. Gaffa skrev i forbindelse med udgivelsen af Dark Days + Canapés fra sidste år bl.a.:
”Stemmen lever op til navnet, og uanset hvad manden synger, har det samme overstoiske klang som størstedelen af Massive Attacks mandlige vokalister.”
Legesyge og de tunge temaer
Ghostpoet skriver, ifølge ham selv, sange ud fra hvad der passer til hans humør. Derfor ryger produktionerne ofte legesygt rundt mellem postrock elektriske guitarer, søvnige synthflader og komplekse trommebeats.
Tematikken ændrer sig også fra gang til gang. Hvor han på debutalbummet Peanut Butter Blues & Melancholy Jam fra 2011 dyrkede det forliste forhold, dykkede han med det Mercury-prize nominerede album Shedding Skin ned i storbyens mange følelser. Hustruvold, one night stands og den hjemløses færden i de tomme gader bliver endevendt på det stemningsmættede album, som for alvor satte skub i sangerens karriere.
Med det seneste album er han gået ned af en mere alternativ rock inspireret vej. I et interview med den britiske avis The Guardian fortæller han om den nye musikalske retning:
”With every musician, you’re only limited by your own imagination and how far you’re brave enough to go. I’ve always loved guitar music – it just wasn’t the right time.”
Den talentfulde sanger har rykket tætpælene op og forladt den travle metropol til fordel for et lille fiskerleje, Margate, på den engelske sydøstkyst. Det er herfra han har arbejdet med det seneste udspil Dark Days + Canapés, som er en dyster skærende kommentar til den angst, der gennemsyrer samfundet i et usikkert globalt system.
Ghostpoet forsøger at indfange tidsånden på albummet, som blev produceret og indspillet i løbet af et år. Et år som ifølge sangeren har været fragmenteret og tumultarisk med migrationskrise, global opvarmning og en stigende nationalisme. Samtidig har han selv personligt forsøgt at affinde sig med sin egen dødelighed.Og det er netop det sammenspil sangskriveren forsøger at beskrive på albummet. Frygten for hvad fremtiden vil bringe i en tid, hvor mørket har lagt sig tungt ned over samfundet og hvordan man som individ skal forholde sig til det. Til magasinet DIY fortæller han bl.a.
Ghostpoet forsøger med sin sangskrivning at forstå sin plads i verden. Han vil engagere sig i den og være en del af den så meget som muligt, så han kan skrive sig tættere på sig selv.
