Den 1. december vender Jenny Wilson tilbage til Store VEGA med nye inderlige svensksprogede sange. Hendes seneste album har fået titlen MÄSTERVERKET, og er ifølge sangskriveren hendes mest selvransagende og nøgne værk til dato.
Det anmelderroste album er en rejse gennem fortvivlelse, ensomhed og udmattelse efter et turbulent årti. Men der er også smukke lysglimt at spore i de nye produktioner, hvor Jenny Wilson besynger de skønne momenter ved livet.
Vi har snakket med den svenske popmagiker om kolde kælderstudier, kamikaze-projekter og sangskrivningens magiske og helende kraft.
Jenny Wilsons forrige album TRAUMAgennemgik et nærmest katarsiskbehandlingsforløb gennem blændendesammenblandinger af elektroniske og symfoniske elementer. Albummet var Jenny Wilsons genoprejsning som et helt nyt menneske efter den voldtægt, hun blev udsat for i 2016, og som hun råt for usødet bearbejdede på det mørke oghårdtpumpende album EXORCISM.
TRAUMAvar første gang, at hun sang på sit modersmål, hvilket hun fortsætter med på MÄSTERVERKET. Ifølge sangerindenkan hun skrælle helt ind til den essentielle kerne på svensk. Jenny Wilson fortæller:
“Jeg skrev mine første tekster på svensk til mit forrige album, TRAUMA, og indså, hvor utroligt meget skarpere mine tekster blev på mit eget sprog. Fuldstændig ufiltreret!”
I sangskrivningen har Jenny Wilson fundet et magisk rum, hvor hun føler sig tryg og kan bearbejde den sorg og smerte, hun er blevet påført. For hende er skriveprocessen en slags eskapisme, hvor hun kan været helt ærlig overfor sig selv:
“Når jeg er midt i min skriveproces, er det en livsstil, som jeg føler mig tryg ved – et sted jeg har søgt hen gennem mit voksne liv, et slags fristed. Jeg kan godt lide ikke at spilde min tid på ting, der ikke betyder ALT for mig, derfor skal jeg være ærlig over for mig selv.”
Hvor både EXORCISM og TRAUMA viste nye sider af Jenny Wilsons imponerede musikalske alsidighed, finder hun på det nye album tilbage til hendes tidligere så succesrige eksperimenter, først som sangerinde i indierockbandet First Floor Power og i den spæde start som soloartist.
På MÄSTERVERKET dyrker Wilson en mere ligefrem sangskrivning, der er funderet på velklingende lag af klaver, guitar og trommer. Lydtapetet skal, ifølge hende, fungere som melodilinjernes skygge, der bærer de hverdagsnære, lyriske pletskud tættere på hjertet:
“Jeg ville lade teksterne stå endnu mere i fokus og få sounden til at afspejle og rette sig ind efter deres hverdagsnære indhold. Jeg har skrevet disse tekster uden attitude og omsvøb på mit modersmål. Mere rent bliver det ikke!”
De storslåede symfoniske momenter, som præger TRAUMA, er blevet afløst af en større umiddelbarhed, der giver de dybsindige tekster om hverdagslivets til tider mørke indfaldsveje følgeskab mod lysere horisonter:
“At skrive på svensk er meget mere "kantet" og vanskeligt, så jeg lader min musik og arrangementer af sangene fungere fuldstændigt som en slags "soundtrack" eller "kulisse" til mine tekster. Det var en stor forskel at arbejde sådan!”
Den retningsbestemte sangskriver var også musikalsk udkørt efter det strabaserende arbejde med de to forrige album og havde brug for at afsondre nye musikalske territorier:
“MÄSTERVERKET lyder, som det gør - simpelt og ret traditionelt for at være en Jenny Wilson-plade fordi jeg ikke ønskede at udsætte mig selv for sådan et kamikaze-projekt igen, haha.”
Det er første gang i Jenny Wilsons 17-årige solokarriere, at hun har indspillet numrene som livesessions med band. Hun startede indspilningerne alene i sit kælderstudie, men efter lange pandemiske vinteraftener med enetaler om sangens retning, allierede hun sig med et hold af musikalske venner:
“Jeg gjorde det efter kun et par måneder. Det var kun begyndelsen på pandemien, og det var trist vintervejr med grå tåge udenfor, og jeg følte, at "NEJ! Jeg kan ikke sidde her og rådne med mig selv, jeg har brug for at være omgivet af venner og varme!"
På albummet reflekterer Wilson over roden til den nuværende eksistentielle krise oven på år med et længere kræftforløb, et overgreb og en opslidende turné, men arrangementernes fremdrift og opløftende melodier krammer lytterne og det samme gjorde de for sangerinden:
Albummet har fået blændende anmeldelser. Jenny Wilsons syvende soloudspil er en opløftende plade om at mestre livet og håndtere livets brostensbelagte veje.
Informations musikanmelder Ralf Kristensen skrev i sin lovprisende anmeldelse: “Wilson har igen flyttet sig musikalsk og virker til at have fundet en ro”. Til det svarer hun grinende:
“Haha, nej nej. Jenny Wilson finder aldrig nogen ro musikalsk, men på den anden side har jeg nok faktisk endelig gjort det nu i mit privatliv. “
Om MÄSTERVERKET er et mesterværk må stå hen i det uvisse, men de 11 skarptskårne sange cementerer endnu en gang Jenny Wilsons særegne evne til at skabe en helt unik forbindelse mellem afsender og lytter.
