På drengeværelset fløj tonerne af The Doors og Nirvana rundt, mens den unge forsanger i Fribytterdrømmne Lau Pedersen headbangede så hårdt, at håndboldtræningen en gang skulle aflyses på grund af hold i nakken. Det var de to bands, der fik sangskriveren til at gribe guitaren og nysgerrigheden blev konstant fordret med bands som Pink Floyd, Primal Scream og Spacemen 3.
Men i gymnasietiden dykkede den unge musiker ned i litteraturens verden og blev optaget af, hvad lyrik og musik kan, når det forenes.
Fribytterdrømme startede i sensommeren 2011 deres musikalske eksperimenter i øvelokalet. Lau Pedersen havde på Roskilde Festivalen oplevet Spids Nøgenhats energiske, psykedeliske koncert. Det var utrolig inspirerende for den håbefulde musiker og bandet begyndte at farve deres kompositioner med psych-rockens udsyrede melodier.
De psykedeliske toner rammer de danske radiostationer
For to år siden red en legesyg, farverig, bølge af psych-rock eksperimenter henover det danske land. Musikstilen, der tager udgangspunkt i den psykedeliske oplevelse, opstod i San Francisco i 1966 og bevægede sig i slutningen af 60´erne mod Danmark. Danske bands som Beefeaters og Steppeulvenes gjorde de lange udsyrede akkord-anslag til nationalhymner for ungdomsoprørets antiautoritære og utopiske drømme.
Da Lau Pedersen og Fribytterdrømme udgav deres debutalbum Labyrintens Farver i 2015, ramte det ned i jubilæet for Steppeulvenes udødelige album Hip og Spids Nøgenhat havde netop ramt radiostationerne med hits som ”Mere Lys” samt ”Lolland Falster”. Den danske psych-rock bølge var så småt begyndt at røre på sig.
Vennerne i Fribytterdrømme har haft konstant vind i sejlene, siden de udgav deres anmelderroste debutalbum. Her to år efter har bandet udgivet deres andet album Superego, spillet på et utal af festivaller og er blevet signet på Suspekts pladeselskab Tabu Records.
Den brede musikalske pensel og Danmarks bedste sæt ører
I arbejdet med Superego har Suspekt produceren Rune Rask være med i studiet, og det har været interessant for rockbandet at arbejde sammen med en musiker, der bringer en helt anden musikforståelse. En hiphop-producer der kan tilføre noget helt andet til lydproduktionen.
”Hvorfor fanden skal vi hive en makker ind, som vi overhovedet ikke kender og have fingrene i vores skabelsesproces, når vi har et af Danmarks bedste sæt ører lige inde ved siden af og vi er endda signet på mandens pladeselskab. Det er da bare at bruge de kompetencer, der er lige foran hoveddøren. Nye folk skal ind fra sidelinjen, som kan skubbe til en, så man ikke stagnerer i sin egen opfattelse af, hvad god musik er.”
Fribytterdrømme har ikke lyst til at være genre-forskrækkede. De har ikke lyst til ”kun” at være et dansksproget psych-rock band. Da bandet lavede Labyrintens Farver, kom de med hver deres vidt forskellige musikalske baggrunde, der så skulle flettes ind i hinanden. Men efter et utal af spillejobs og lange intense øvere, har bandet på den nye plade haft en bedre fælles forståelse af retningen, og det har været nemmere at indkredse de mange inputs. Den kreative proces stopper aldrig, og Fribytterdrømme fortsætter deres farverige rock-udforskninger.
”Det var trial and error, indtil vi syntes, at vi havde noget, der fungerede. Det er en arbejdsform, som vi gerne vil gøre noget mere i. Det er stadig en kæmpe legeplads. Det handler om hele tiden at opsætte nogen nye legepladser. Sætte nogle nye rammer op. Vi har både erfaring, men er også helt grønne, måske det bedste udgangspunkt. Man skal holde sig i gang, holde sig kreativ. Man er nødt til at have et eller andet kørende.”
