Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

Vanedannende livesessions fra VEGA-artister

Kender du det, hvor man starter i et hjørne af YouTube og pludselig er halvdelen af dagen gået? Et af de hjørner er NPR Musics Tiny Desk Concerts, som altid er et skudsikkert sted at starte.

Vi har samlet et udvalg af Tiny Desk Concerts fra fire artister, der alle svinger forbi København i løbet af foråret. Tag forskud på deres ubestridte livetalenter, inden du kan opleve det på egen krop i VEGA.

Maggie Rogers – Anmelderdarling får hårene til at rejse sig

Der er overhængende risiko for kuldegysninger, når Maggie Rogers forkæler dig med den akustiske udgave af kæmpehittet "Alaska". NPR nævnte hende som at værende en af deres yndlingsartister, hvilket man sagtens kan forstå, når man hører hendes nærværende Tiny Desk Concert.

ARKIV
06 Alternativ pop

Maggie Rogers

support — Mallrat

onsdag — Store VEGA06. mar.

Saba – Chicago-rapperen gør modstand til musikalsk drivkraft

På scenen hos NPR Music skinner Sabas karismatiske selvsikkerhed gennem det buldrende mørke. Samtidig med at demonstrere sine teksters følelsmæssige dybde, gør hans kække charme det umuligt ikke at trække på smilebåndet. Saba er et musikalsk bekendtskab, du sent vil glemme.

ARKIV
09 Hiphop

Saba

support — Josephin Bovién

lørdag — Lille VEGA09. mar.

Noname – Skarp introspektivt rap-poesi

You're in for a treat! Fra første sekund har Noname dig i sin hule hånd til denne knivskarpe Tiny Desk Concert. Hendes tilbagelænede stil og herlige udstråling er svær at stå for. Både vers, rim, sproget og leveringen er ramt af legesyge, men det er tydeligt at høre, at hun har meget på hjertet.

ARKIV
06 Hiphop

Noname

support — theMIND

lørdag — Store VEGA06. apr.

Julia Jacklin - Personligt og flosset indiefolk, der sænker paraderne

Den australske singer/songwriter, Julia Jacklin, viser sit gedigne talent for at skrive dybt personlige sange fuld af intense følelser, som forelskelse og hjertesorg i denne Tiny Desk Concert. Den går instinktivt i hjertekuglen og efterlader lytteren hungrende efter mere med en stor klump i halsen.

ARKIV
12 Folk/Country

Julia Jacklin

support — Olympia

fredag — Lille VEGA12. apr.