Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

Ten Fé – Slacket indiepop med dansabel kant

Duoen Ten Féskaber sammen en pop-hybrid, der låner lidt fra rocken, meget fra indie-kulturen, lidt electro og et godt strejf af 90’ernes afslappede Manchester-musikscene. Som hvis The War On Drugs, Primal Scream og Bruce Springsteen alle hoppede en tur i musikblenderen. Deres først single ”Make Me Better” blev remixet af UNKLEs James Lavell, og siden da har duoens singler klaret sig godt på hitlisterne. Ten Fé har netop udgivet singlen ”Overflow” og debutalbummet udkommer den 3.februar 2017.


Margaret Glaspy – Skramlede singer/songwriter-toner fortalt af særegen stemme

Med en stemme, der kan være både afvæbnende blød og uforsonlig aggressiv, har Margaret Glaspy skabt sig sin egne niche som singer/songwriter. Debut-ep’en Homeschool blev sammenlignet med både Cat Stevens, Joni Mitchell og Alabama Shakes. Debutalbummet Emotions and Math (2016) lever op til de høje forventninger. Glaspy har netop færdiggjort musikvideoen til titelnummeret som viser sangerinden i en finurlig rolle som kontordame der venter på sin udkårne. Se videoen her.


Jamie Isaac - Electropop i flygtige melankolske flader

Engelske Jamie Isaac har netop udgivet sit debutalbum Couch Baby. Titlen matcher albummets stemning, for afslappetheden skyller ind over lytteren ved første nummer, og det melankolske univers udfolder sig langsomt gennem elektroniske og poppede flader. De bliver lejlighedsvis afbrudt af break-beats, jazz og R&B-strejf, som leder tankerne hen på James Blake og samarbejdspartneren Archy Marshall/King Krule. Lyt for eksempel til singlen ”Find the Words”.

Rein – Punket electro der rykker på social indignation og dansefødderne

Bag kunstnernavnet Rein finder man Joanna Reinikainen, vis opvækst som outsider i en Stockholmsk forstad spiller stærkt ind i hendes musikalske udtryk. Det legendariske hardrock-band Refused inviterede i sommers Rein til at spille på den svenske festival Umeå Open. Reins punkede energiudladninger har lige kastet to nomineringer af sig i det svenske Gaffa i kategorierne årets liveact og årets gennembrud.
Få et indtryk af, hvorfor i videoen til: ”I Dont Get Anything But Shit from You”.


SHELLS - Alternativ pop fra enigmatisk sangerinde

Selvom hun kun har udgivet tre singler, er hypen stor omkring den engelske, enigmatiske sangerinde SHELLS, som har toppet Apples ”Best music of the week”-liste med andensinglen ”Jagwar”. SHELLS debut-ep udkommer d. 25. november og sangerinden har netop udgivet den nye kølige minimalistiske single ”Jailbird”. Shells fortalte for nyligt i et interview til Euphoriazine, hvor hun finder sin inspiration og hvordan kun komponerer sangene på sin afrikanske harpe.Find den spritnye single ”Jailbird” her.