Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

Efterklang er et eklektisk band, der aldrig ønsker at stå stille

De har åbnet den ambitiøse ikke kommercielle internetradio The Lake, de har dannet gruppen Liima med den finske perkussionist Tatu Rökkö og nu har de så været med til at skabe den anmelderroste opera Leaves – The Colour of Falling.

Den engelske musiker i det legendariske elektroband Underworld, Karl Hyde, er den seneste, der har stillet sig i køen, for at lovprise Efterklangs grænsesøgende eksperimenter.

I The Guardian har han netop anbefalet deres opsætning af Leaves – The Colour of Falling, når de til marts rykker til London for at bjergtage det engelske publikum.

Efterklang er et eklektisk band, der aldrig ønsker at stå stille. Bandet forsøger konstant at udfordre deres musikalitet, fra den elektroniske, knitrende ep Tripper til det eksperimenterede, stort anlagte album Parades og nu til opera. Næste skridt er uforudsigeligt. Drengene fra Sønderborg bevæget sig ud i nyt, ukendt, musikalsk terræn og har i samarbejde med den klassiske komponist Karsten Fundal og instruktør Christian Lollike skabt en overvældendende og særegen oplevelse med Leaves.

En kults eksperimenter med det evige liv

Historiefortællingen i operaen tager udgangspunkt i den noget atypiske setting for stykket. Leaves blev fremført i den gamle atomkælder under Københavns Kommunehospital. Det er netop denne særlige stemning fra nødhospitalet, som Fundal og Efterklang har forsøgt at indkapsle i deres fortælling om en kult. Og ifølge bassist Rasmus Stolberg er Leaves ikke en lineær fortælling, det er en samling af sange og stemninger, som arbejdet med sangene i atomkælderen har afstedkommet.

Kulten i værket har bosat sig i kælderen, af frygt for en katastrofe. Hernede filosoferer gruppen om ideen om uendelighed, og hvad meningen med livet er. Karakernerne virker mytiske og udfører gentagende ritualer, mens de synger variationer over poetiske sangtekster skrevet af Ursula Andkjær Olsen. Sangene bliver akkompagneret af dybe, sørgmodige klange fra en blandet rytmisk og klassisk instrumentering.
Leaves handler om efterårsbladets poetiske dans ned mod jorden. Spændingsfelt mellem det smukke og det mørke. At vi ser det smukke i ting, fordi vi ved, at det har en ende.Der er et stort spring i stemning og genré og det er et valg fra komponisternes side, der bevidst ønsker at give et moderne take på den klassiske konventionelle opera. Karsten Fundal fortæller:

”Vi ville bryde konventionerne om operaen som genre. Resultatet er en sangcyklus om en kult, der befinder sig nede under jorden, imens jorden - måske - er ved at gå under ovenfor. Det handler om tab, tab af identitet, tab af kærlighed og af livet selv”.



Copenhagen Operafestival bestiller værk


Hele ideen bag Leaves er skabt på baggrund Copenhagen Operafestivals vision om at skabe en moderne opera. De henvendte sig derfor til Efterklang og Fundal, der efter en del års arbejde med projektet endelig stod færdig med værket i sommeren 2016. Det blev til 16 opførelser i kælderen, og nu er Efterklang & The Happy Hopeless Orchestra klar til at drage på en længere tour med en særlig koncertversion af Leaves.

Mere om Efterklang