Destroyer's Rubies er bandets syvende album og udkom i 2006. Bandet fra Vancouver blev dannet i 1995 af sangskriver Daniel Bejar, der også spiller med i indierockbandet The New Pornographers. Målet med Destroyer er at skrive albums, som konstant varierer i udtryk og lyd.” Thats kind of my goal: to start from scratch every time” har Bejar udtalt.
Sangskriveren syntes, at Destroyer var et fedt rock ´n´roll navn, og derfor valgte han det til projektet. Destroyer´s Rubies beskriver kærlighedens op og nedturer, muligheder der er gået tabt og uforløste drømme.
I 2011 udgav Daniel Bejar og co. deres niende studiealbum Kaputt, der med sine fløjlsbløde 80´er produktioner fik anmelderne til at kaste om sig med stjernerne. NME skrev bl.a: "Daniel Bejar´s finest work to date, and excessive, but irresistibly so."
Albummet bevæger sig inden for genréne soft rock, jazz og pop. Desuden introducerer Bejar lytteren for sangeren Sibel Thrasher, hvis bløde anden-stemme skaber et elegant modspil til Bejars karakteristiske, lettere nasale vokal. Bejar har udtalt, at han var inspireret af artister som Miles Davis og Roxy Music.
Albummet er opkaldt efter arbejdstitlen på Suedes udødelige klassiker ”The Wild Ones”. Bejar var inspireret af den spirende musikscene, der kom i kølvandet på Thatcher-æraens post-liberalistiske tiltag. Albummet er produceret af Josh Wells fra The Black Mountain, som har været trommeslager i Destroyer siden 2012 og er indspillet i bandets øvelokale i hjembyen Vancouver.
Numrene er blevet til på landevejene gennem USA, kort tid før det amerikanske valg. Her skrev Bejar sine demoer på hotelværelser og prøvede dem af foran publikum senere på aftenen.