Tre år og et rost debutalbum senere er det stadig den mest rammende beskrivelse af de to musikers fælles arbejde. Både musikalsk og når man møder dem. Der er en konstant vekslen af bevægelse og eftertanke.
Under interviewet sidder Nikolaj Vonsild næsten uden at bevæge sig, mens Kristian Finne Kristensen krabber rundt i sædet, trommer på bordet og holder øje med trafikken på Enghavevej.
På trods af rastløsheden bliver hans ord afleveret med indskudte jokes og eftertanke. Tankerne og ord står også i kø hos Nikolaj Vonsild og når næsten ikke at blive formuleret, før han smager på det næste.
De to mødte hinanden på Rytmisk Musikkonservatorium i 2011 og tager også erfaring med sig fra deres andre musikalske aliasser. Nikolaj Vonsilds karakteristiske og soulede stemme fører som regel an i When Saints Go Machines lydbillede, mens Kristian Finne Kristensen har udgivet americana-inspirerede sange under kunstnernavnet Chorus Grant.
Referencerammen for Cancers 90’er inspirerede indierock er bred og giver et godt indblik i de små eksperimenterende afstikkere, der flyder ind og ud af debutalbummet Totem. Efter interviewet skal Kristian Finne Kristensen hjem og lytte til Aske Bentzons jazzfusionsplade Badminton (1979) (Aske Bentzon er hvidklædte Aske fra Bamses billedbog) og Nikolaj Vonsild har Arcas selvbetitlede album på den digitale playliste. Arca har ud over sin egen musik også produceret for Björk, Kanye West og FKA Twigs.
Selvom de to musikere har vidt forskellige udgangspunkt og smag, fungerer deres samarbejde, fordi de begge er villige til at rumme den andens musikalske sprog og ideer.
”Vi ved, at det kan blive til noget. Nu taler jeg ikke om musikken som et overordnet hele, men om den enkelte lille ting, lille ide. Vi ved og kan mærke på hinanden, når vi finder det der, som ligger i mellem vores to verdner, men som er en fælles mængde. Så ved vi, at vi nok skal få det til at blive noget rigtigt særligt. Så der er jo en villighed til at også at gå ind i hinandens rum. I mangel på bedre ord,” fortæller Kristian Finne Kristensen.
Duoens sange bevæger sig omkring tunge emner, mens teksterne kredser om en tilbagevendende ulykkelighed. De benspænd livet uvægerligt stikker os. Bandets navn er taget fra en periode i Nikolaj Vonsilds liv, hvor sangeren mistede sin far til kræft og derefter gennemgik en længere sorgbearbejdelse. De store følelser er også tilstede, når Cancer går på scenen.”
Og det fornemmer bandet, at publikum er. Deres seneste koncerter har været præget af indlevelse, respekt og forventningsfuld afventen.
”Jeg synes, vi er kommet et meget vildt følelsesmæssigt sted hen nogle gange. Man kan mærke, at verden begynder at stå og sitre. Der kommer ikke en forløsning. For forløsning betyder også, at der er en noget som i en eller anden forstand er forbi. Man kommer helt derop, er så spændt og så forsvinder det igen. Indtil det sker næste gang, ” fortæller Kristian Finne Kristensen.
Den sitrende scenekant byder også på et momentvis fællesskab.
”Du deler noget så personligt med så mange mennesker. De tanker du må have helt med dig selv. Som du føler er så personlige. Når du står der, så kan man føle alle de her ting uden at være ensom omkring det, ” fortæller Nikolaj Vonsild.
Ensom er et ord, man aldrig vil finde på at bruge om duoen efter at have tilbragt tid med dem for sammen skaber de et insisterende smukt fællesskab midt i deres urolige ro.
