Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

Han er nem at genkende med sine mørke solbriller, den arabiske klædedragt djellabaen og det rød- og hvidternede semagh-tørklæde, der pryder hans hoved

Syriske Omar Souleymanblev for ti år siden spottet af det legendariske pladeselskab Sublime Frequencies. Det blev startskuddet til en karriere som feststarter overalt i verden fra Brooklyn til Nørrebro.

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at den 51-årige bryllupssanger fra den lille flække Tell Tamer i det nordøstlige Syrien skulle indtage store internationale scener som Roskilde Festival, Glastonbury og optræde til Nobels prisuddeling.

Ikke desto mindre er det lige præcis, det han har formået at gøre med sin vilde og særdeles dansable blanding af elektronisk dabke.

Dabke er en arabisk folkedans, der tager sit udgangspunkt i cirkel- og linedans, som bliver opført ved festlige lejligheder. Lederen af dabke styrer linjen, skiftevis ved at stå over for publikum og de andre dansere.

Souleyman startede sin karriere i 1994, hvor han sammen med en række musikere indspillede over fem hundrede studie- og livealbums. Cirka 80 procent af dem er blevet indspillet til store syriske bryllupper, som en gave til brudeparret. Senere hen er de blevet kopieret og solgt i lokale kiosker overalt i Mellemøsten.

1000 års fester og techno

Påvirkningerne fra områdets store kulturelle diversitet og Omar Souleymans sunni-muslimske baggrund har været den store katalysator for den unikke genré som musikeren mestrer til perfektion.

Når han er på scenen er det projektet at få alle til at danse uanset, hvor i verden han befinder sig og hvilken kulturel baggrund de har. Måden Souleyman kombinerer elektroniske synthesizere og poppede europæiske elementer i musikken, er helt unik og har fået artister som Bjørk, Gorillaz og Four Tet til at bemærke for den karismatiske feststarter.


Kærlighedserklæringer til hjemlandet fra eksil


Omar Souleyman udgav i år sit nye album To Syria With Love, som er blevet indspillet i eksil. Albummet indeholder en håndfuld kærlighedserklæringer til det krigshærgede hjemland. Albummet er udkommet på Souleymans nye pladeselskab Mad Decent, hvilket gør ham til kollegaer med store, internationale artister som Major Lazer og Riff Raff. Med sin evige coolness og pokerface fremsynger han afsavnet.

”Dabke er dansemusik og at kroppen, som denne musik appellerer til, i sidste ende kan blive vores portal til den forløsning, som Omar Souleyman vel håber på at give sig selv og lytteren”. Skriver kulturjournalist Emil Scherrebeck fra Information i sin anmeldelse af Souleymans seneste album.

“Oh, I’m tired of looking for home/And asking about my loved ones/My soul is wounded.”


De to forrige to album Wenu Wenu og Bahdeni Nami er produceret af Four Tet og på det sidstnævnte optræder navne som Modeselektor, Legowelt og Gilles Petersen. Souleyman fortsætter sin higen efter den euforiske fest med sin unikke, mellemøstlige udgave af minimal techno.

Mere om Omar Souleyman