Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}


VEGA danner atter engang ramme om When COPENHELL Freezes Over, når seks stærke bands om få måneder mødes for at give publikum en varm og mindeværdig koncertaften. ”Det er back to basics denne gang,” siger COPENHELLs festivalchef Jeppe Nissen:

”When COPENHELL Freezes 2022 handler om at give en flok lovende danske musikere en international fremtid.

Som opvarmning til aftenen den 16. april, har artisterne givet en lille forsmag på deres musik gennem en række brandvarme livesessions og taget en snak med os om deres tonstunge sangskrivning.

Mød LIFESICK, GAGLE, EYES, H.E.R.O, LAMENTARI og DAZE OF JUNE - When Copenhell Freezes Over 2022.


LIFESICK

Fredericia-kvintetten LIFESICK spiller beskidt, thrashy hardcore, der mest af alt lyder som en jamsession med Slayer, Power Trip og All Pigs Must Die: Lige dele brutalt og groovy – og rasende som ind i helvede!

Hør podcasten her.


GAGLE

Ingen hård koncertaften uden en ordentlig dosis død og ødelæggelse! GALGE ligner måske på overfladen fire pæne drenge, der spiller nydelig og ordentlig musik, men tag ikke fejl: De udspyr sortsvedet og grindy dødsmetal af den rigtigt gode, gamle skole!

Hør podcasten her.


EYES

EYES overfalder publikum med hidsig hardcore-punk. Det er fjendtlig musik, der flår trommehinderne ud af øregangene, tæsker løs på dem og efterlader dem blødende på gulvet bagefter – præcis som genren foreskriver!

Hør podcasten her.


H.E.R.O

H.E.R.O er ude på en nysgerrig rundrejse i rockmusikkens verden, hvor de eksperimenterer med alt fra storslået stadionrock til fræsende headbanger-riffs med sange, der er sprængfyldt med kraft og dynamik.

Hør podcasten her.


LAMENTARI

LAMENTARI, der imponerede på COPENHELL Metal Cruise, står atter klar med deres fascinerende kombination af klassisk musik og ekstrem metal. Bandets skærende skarpe symfoniske black metal er både innovativ og medrivende, og publikum kan allerede nu godt begynde at glæde sig til en koncert med et dansk metalband, der for alvor er på vej ud over rampen.

Hør podcasten her.


DAZE OF JUNE

Det unge band DAZE OF JUNE spiller knusende hård metalcore med både kant og musikalitet. Instrumenterne kører som et buldrende energikraftværk under Benjamin Ganzhorns skiftevis arrige og smukke vokal – forvent en ordentlig mavepuster af en koncert!

Hør podcasten her.

Arkiv
16 Metal

When Copenhell Freezes Over 2022

lørdag — Lille VEGA16. apr.