Vi mødte to tredjedele af Biffy Clyro inden deres koncert på årets Roskilde Festival. Tvillingebrødrene James og Ben Johnston fortalte om det nye album, Ellipsis, og de havde en opfordring på syngende skotsk til jer alle.
Koncerten på Arena-scenen var endnu en gang et håndgribeligt godt show fra trioen, hvor man som publikum ikke var i tvivl om, at Biffy Clyro var kommet for at presse guitar/bas-strenge og trommepedaler til sidste sveddråbe.
Bandet er flere gange blevet kåret som bedste liveband i Storbritannien, og efter koncerten på Roskilde var de danske anmeldere også erklærede fans.
”Entusiasme, rock'n'roll og gode sange - you can't beat it, d'herrer og damer” – B.T
"Der findes til stadighed musikfans, der brokker sig over, at vi ikke har oplevet noget virkelig fedt, siden Nirvana ændrede spillets regler for en generation med Nevermind i 1992. De burde tie stille og i stedet lytte til Biffy Clyro." - GAFFA
Ellipsis gik direkte ind på førstepladsen i UK, Tyskland, Irland og Schweitz, da det udkom efter Biffy Clyro holdt 2015 fri til at arbejde på nyt materiale. Forsanger Simon Neil beskriver Ellipsis som et “fight rock, pint-in-the-face rock” album. Der har alt, hvad rockhjertet kunne begære lige fra bombastiske guitarriffs, skæve pop-hooks og store omkvæd.
Udover at give sige selv fri til at skrive nyt materiale i 2015 har Biffy Clyro også prøvet at udfordre måden, som de tidligere har grebet indspilningsprocessen an på, fortæller James Johnston:
”For os er Elipsis pausen i starten af en sætning, og I slutter jer til os halvvejs i vores tanker. Vi har tænkt på det her album hele sidste år, nu har vi udgivet det og nu bliver I taget med på rejsen. Vi ville gerne have en menneskelig ellipse på coveret, så derfor er vi tre prikker og den her periode har været lidt af en genfødsel, en genstart. Derfor har vi taget alt tøjet af, og man kan se os nøgne uden noget at skjule os bag.”
I sin oprindelige betydning kommer ordet ellipses fra græsk, og det betyder blandt andet at udelade noget fra sammenhængen. Det passer ifølge tvillingerne også på indspilningsprocessen, hvor de for første gang arbejdede sammen med produceren Rich Costey (Muse, Sigur Rós og Frank Turner), der skubbede dem ud af deres sædvanlige roller i studiet.
”Vi havde det så trygt med Garth (Richardson red.), vores sidste producer, at han aldrig stillede spørgsmål ved noget, som vi ville. Vi vidste, at vi ville lave rockplader med fremragende lyd, men Rich har ingen interesse i bare at producere et rockband, der lyder pæne. Han dekonstruerer hver eneste sange, er virkelig involveret og går dybest set imod hvert eneste forslag du har”, fortæller James Johnston.
Broderen Ben Johnston griner højt og tilføjer:
