Uanset hvad forklaringen er, så er Benjamin og Albert de seneste år vokset fra en lillebitte beat-baby, der huserede i undergrunden, til en fuldfed sværvægter, der kan gå runde for runde med alle på den danske musikscene.
Duoen afslutter sit annus mirabilis i Store VEGA med afslutningen på The Amazing Tour. Her bagpuler Benal bagjulen tre fantastiske aftener i træk den 28., 29. og 30. december.
At Benal i sandhed er blevet en landeplage, vidner den nuværende turné om. Her var jeg så heldig at fange Benjamin og Albert i den navnkundige Slicetown, hvor pizza stadig serveres i store skiver med dressing på (aka Kolding). Mens Benjamin nyder en lokal øl med en, synes han, noget kedelig etikette på, fortæller Albert om turnéen:
"Det har været fedt at komme hele landet rundt og opleve, hvordan et større og større publikum strømmer til. Man kan sige, at vi også har bobbet showet op, så vi matcher efterspørgslen.” Benjamin supplerer: “Uanset om vi er i Hanstholm eller Herning, er det vores job at levere et five finger death punch til sjælen. Vi stod i Gimle med et publikum med en lidt høj gennemsnitsalder, og selv de 70-årige blev revet med. Men selvfølgelig på nobel vis. Du skal skrive, at vi altid er noble.”
Fra første anslag på keyboardet var Benjamin og Albert et umage par, hvor følelsesfulde rap-tekster mødte et udsyret elektronisk univers, man aldrig havde oplevet tilsat så tung lyrik før. Numre som “Hun”, “029” og “Technotårer” var små, pudsige størrelser, der på en gang var sært dragende og vanskelige at indfange. Aldrig før havde en rapper med så megen pondus og power rappet: “Under min hud er der bum bum / kys kys!”
For mig selv blev mødet med det melodiøse, melankolske og rytmisk medrivende univers en rejse ind i mig selv. Selvom jeg sjældent fuldt forstod sangene ord for ord, forstod jeg følelserne i teksterne, som var det mine egne. På “Bootycall” blev jeg først tiltrukket af ønsket om at forsvinde fra festen før tid, men pludselig kom nummeret også til at handle om forliste forhold, forbudte drømme og et nyt liv:
“Det startede med et ønske
Først da jeg stoppede med at lede så begyndte det
Natten den er frisk ligesom mynte
Ligesom vi har slettet alt, nu' der ikke længere nogen tyngde
Drømme, det er lort, men der er tid nok
Så når de spørg' hvordan jeg har det, siger jeg skidegodt!”
Rejsen startede med tre ep’er, som blev samlet til albummet “Opstigning” i 2014 og fuldt op af “Nu” i 2016, “Hvis det virkelig er vigtigt” i 2017 og endelig “Benjamin og Albert” i 2018. Benal har dog ikke været alene på rejsen. Mest kendte er de for samarbejdet med Suspekt, hvor de har gæstet hinandens udgivelser på kryds og tværs, men der har været adskillige andre vokalister med på vejen.
Katinka hjalp dem med at strække sproget, og Wads.png fra Phlake slingrede med ned ad gaden. Stærke kvinder som Marie Key, Cecilie Noer, Clara Sofie og Liv Lykke blev budt op til dans. Selv Medina kom på besøg på titel-tracket til “Hvis det virkelig er vigtigt”. Men er Benal så kærlig flirt, bromance eller noget helt tredje?
“Vi fandt ret hurtigt ud af, at Benal kan noget mere, når der er andre vokalister, der spiller op til Benjamin,” forklarer Albert. “Det gør samtidig også, at jeg kan arbejde med andre lydbilleder i musikken.”
“Der er ingen tvivl om, at samarbejdet med Suspekt har gjort, at vi er kommet længere ud, men jeg får også lyst til at sige “Hej søster” til de kvinder, der er inde i musikken. Men egentlig er det jo bare musik, og vi er taknemmelige for alle, der har været med på rejsen. Det er egentlig ikke et “Hej søster!” eller “hej bror!” - mere et “hej hen!” når musikken spiller.
Egentlig burde elektronisk musik med melankolsk lyrik passe bedst til og en gåtur en gråvejrsdag med musik i høretelefonerne. Men selvom Benal allerede høstede P3 Guld i 2017 og dermed cementerede, at de danner rigeligt med lydbilleder uden visuals, er de om muligt en endnu større oplevelse live.
Det passer ikke helt som Benjamin har antydet, at Albert bare står og spiller counterstrike på scenen. Men derfor er det, som med megen elektronisk musik, svært at vide, hvad der opstår i nuet.
Efter eget udsagn kan Albert selv bestemme, hvor meget han laver live. Når han læser rummet, tilføjer han beats, fjerner lydspor. Alle de små tricks han har lært sig, da han stod og spillede hardcore techno på Culture Box kommer til sin ret i de gigantiske sale Benal vælter.
Koncerterne bliver en totaloplevelse, hvor rummet og scenelyset spiller aktivt med. Deres faste lysmand Jannik Jensens teaterbaggrund fornægter sig ikke. Når Benjamin rapper, at han bader i himmellys oppe i sit hoved, rives man med af lyd og lysbølgerne. Jeg spørger ind til, hvor stor en rolle live-delen fylder for duoen.
“Det er to vidt forskellige kunstarter at lave musikken og spille den,” svarer Benjamin. “I musikken kan man være underspillet og gemme små hemmeligheder. På scenen skal det hele frem. Også det skamfulde. Og så står jeg der og brøler. Mellem numrene kan vi lade tilfældighedernes spil folde sig ud. Jeg kan stå og ligne en fra åndssvageforsorgen, der peger mod himlen og lovpriser Jesper “Jokeren” Dahl.”
Efterhånden er Benal vokset ud af hænderne på den første gamle garde af fans. Nu er det ikke de første sange, der får størst respons. Det er jo en del af at være succesfulde, men det er også et virkemiddel for duoen.
“Uh Babe” virker alle steder - altid forklarer Albert, men der er også numre, som kan give en lille skare en stor oplevelse. Benjamin tager over: “Det handler ikke om, at lefle for de 4Pro’ske røster, der råber “Hvad med de gamle numre?!” Men når vi spiller “Benalgorytmen”, så kan vi se, at nogle kærestepar får et næsten vanvittigt blik i øjnene, for så ved de, at oplevelsen er til dem.”
Om det sker igen i VEGA til afslutningen på The Amazing Tour i Store VEGA den 28, 29. og 30. december ved kun Benal. Indtil da er der kun forventningens glæde.
Fotos: Michael Caddy Søndergaard, Per Lange, Christian Larsen og Christian Hjorth
