Så snart Albert Wanscher leverer en sending af tunge beats for fødderne af Benjamin Hav, er de intense ord-eksplosioner klar bag den opknappede jakke, og Benal sætter jagten ind på dine følelser og rosende ord. Den gamle stereotype om, at hiphop-miljøet ikke er stedet, hvor der er plads til store følelser og ømme ord har Benal ikke meget tilovers for. Men måske lidt ironi.
”Jeg synes, der er mange følelser, hvis man tager store danske navne i hiphop. Det, synes jeg, er dejligt. Hvis man gerne vil ud og bonde med folk, også uden for København, bare sådan menneske til menneske, så bliver man nødt til at tale til nogle følelser. Der har måske været lidt en dæmning mellem artisten og publikum i hiphop førhen. Det er måske sværere at bonde med folks følelser, hvis man har sådan en ironisk persona. Så kan man noget andet. Så kan man tage på en disko-tour. Oslobåden. Et dejligt sted,” bemærker Benjamin Hav.
Benal påtager sig ikke en ironisk persona på scenen, men ironien er konstant til stede under et interview med duoen som et humoristisk soundtrack, der bliver speedet op og ned alt efter humør. For en udenforstående er det eneste hint om, at Benjamin Hav måske maler lidt ekstra med ironi-penslen et høfligt grin fra Albert Wanscher. For eksempel er forholdet mellem Hav-forældre og søn vist ganske udmærket.
”Vi kan godt lide at stille os op på en scene og sige: ’Se på os! Hør, hvad vi har at sige!’ Det er bare sådan lidt en mærkelig ting. Det er noget der stammer tilbage fra dengang, man lavede en tegning og spurgte sin mor, om den ikke var flot. Og hun sagde: ’Nej!’. Den er grim! Den er pissegrim! Og så gik man tilbage og prøvede at farvelægge den. Så sagde hun: ’Nu er den blevet endnu grimmere’. Så gik man tilbage og lavede en ny tegning. Og så var hun sådan lidt: ’Ah ok.’ Men hun er aldrig rigtig blevet glad for det. Det er derfor. Nu står vi her. Og viser tegningen, ” fortæller Benjamin Hav.
”Og alle de andres er bedre, ”følger Albert Wanscher op.
”Det er noget, som er grundlagt i min barndom. Et massivt svigt fra samtlige tilstedeværende i mit liv,”fortæller Benjamin Hav.
Albert Wanscher griner og nikker til Benjamin Hav for at få fortsættelsen.
”Så kom de efter det. De kunne godt se, at nu bliver det til noget, da vi spillede her i VEGA i oktober. Der var udsolgt, og så kiggede mor ned på far, og så kiggede de begge sådan samtidigt på mig. Det kunne de godt lide. Det var sådan en form for anerkendelse, ” fortæller Benjamin Hav.
Og anerkendelsen er der meget af for duoen lige for tiden. De er netop blevet nomineret til til P3 Guld Prisen, og deres andet albumudspil, Hvis det virkelig er vigtigt, rager til sig på anmeldernes stjernehylder. Hvis anerkendelsen bygger på en følelsesmæssig reaktion, så bliver den lynet inden for jakken og værdsat.
Er du klar til at kæle med Benal, for de er klar til at nusse dine følelser fra scenekanten i april! Tårer ikke noget krav.
