Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

Vi har i forbindelse med koncerten med franske College, dykket i den dansable genre som fik betegnelsen "The French Touch"

Den franske, elektroniske musiker David Grellier, bedre kendt under navne som College og Valerie, har siden 2004 spillet sine 80’er-inficerede, synthesizer-baserede popsange, der på fornemmeste vis indkapsler essensen af den franske musikscenes storhedstid i slutningen af 90’erne og start nullerne.

Fordums æstetikken blev transformeret til en særegen genre defineret som ”french touch”, som for alvor satte Frankrig på det musikalske verdenskort.

Elektroniske bands som Daft Punk, Cassius, The Superman Lovers, Modjo og Justice definerede en lyd, hvor samples fra 70’erne og 80’ernes europæiske ”modern” disco-scene ryger i smeltediglen med tunge effekter, stærke hooks og fremaddrevne baslinjer. Langt de fleste numre er bygget op om et tung beat i 4/4 dele, og kunstnerne arbejder med et harmonisk lydbillede inden for denne forgrening af house. Space Disco var meget populær i Frankrig med artister som Cerrone, Space, Sheila & B. Devotion gennem sen 70’erne og start 80’erne og blev et afgørende referencepunkt for de franske house artister.

Det som er kendetegnede for Daft Punk og resten af deres franske house-kollegaer i midt-90’erne, var en utøjlet, nysgerrig næse for samples, en forkærlighed for disco og en dedikation til beskidte, hypnotiske grooves. Alt dette stod i skærende kontrast til den sterile eurodance, som fokuserede meget mere på klassiske pop-hooks, vokaler og omkvæd.

Det er den ene halvdel af Daft Punk, Thomas Bangalters første tracks til pladeselskabet Roúle, der anses som værende nogle af de tidligste eksempler på en distinktiv stil inden for ”French House”. Hans solomateriale, arbejdet med Daft Punk og projektet Stardust havde en signifikant indflydelse på scenen gennem 90’erne. Philippe Zdar fra Moterbass og Cassius var også iblandt en af de første artister til at producerer house tracks, som hovedsageligt var bygget op omkring samples, knasende loops og distortet bas.

French Touch bliver født til fest

Første gang termen ”French Touch” blev brugt var i Paris i juli 1987, hvor den franske fotograf Jean-Claude Lagréze afviklede fester på The Palace. Festerne gik under navnet French Touch, og stamfadderne til den franske house Laurent Garnier, Guillaume la Tortue og David Guetta spillede vanligt deres udforskende house-toner foran et begejstret publikum.De franske house eksperimenter blev varmt modtaget på den engelske musikscene og blandt europæiske djs, men det store kommercielle succes kom først for alvor i 1997, hvor Daft Punk, Cassius og Stardust blevet signet på det store, engelske pladeselskab Virgin Records.

Med en hastig voksende clubscene, et stort label i ryggen og hits som ”Da Punk” og ”Around the World”, røg Daft Punks debutalbum Homework direkte ind i top ti på UK Album-listen og blev det bedste sælgende franske act i Storbritannien siden Jean-Michel Jarres velmagtsdage i 80´erne.
Daft Punk blev bannerfører for en helt ny tilgang til den elektroniske house musik. Med de føromtalte kunstnere og senere pladeselskabet Ed Banger Records udgivelser (bl.a. Justice) havde fransk house en gylden tid, der tog discoen samt nationen med ind i en ny tidsalder.

French House lever fortsat i bedste velgående. Artister som College har på fornemmeste vis videreført traditionen og samtidigt givet et moderne take på, hvordan French House skal lyde i 2017. College indkapsler 80´er æstetikken med støjede bas linjer, dansable melodier og lækre grooves og giver dermed en kærlig high five til pionererne der fik musikken til at flyde i de parisiske gader.


Mere om College