Vi har i den forbindelse fået os en lille snak med den talentfulde sangskriver om tilblivelsen af det anmelderroste album The Party og Jeff Tweedys beundring af musikerens uomtvistelige talent.
Til køkkenfest med Andy Shauf
Vi har alle været der. Til køkkenfesterne, hvor alle af uransagelige årsager står sammenklemt i et så røgfyldt lokale, at man skal skære sig igennem rummet. Hvor sjatterne, en blanding mellem øl og cigaretskodder bliver drukket af uagtsomme fulde eksistenser, og følelserne bølger frem og tilbage, imens aftenen bliver til nat og så til morgen.
Hyldest fra Wilcos Jeff Tweedy
Til sidste års uddeling af Polaris Music Prize Gala var Andy Shauf nomineret med The Party. I den forbindelse storroste den amerikanske sangskriver Jeff Tweedy Shaufs unikke evne til at skrive vedkommende sange, som er smukt komponeret og har en tilbagelænet, blød vibe. Shauf har på alle tre albumudgivelser arbejdet alene med indspilningerne og produktionen.
The Bearer of Bad News blev skrevet nede i familiens kælder, hvor han har haft sit musikalske helle, siden han startede med musikken i en ganske ung alder. For Shauf er arbejdet med indspilningerne en længerevarende proces, hvor hver ide skal endevendes og prøves af.
”Jeg prøver mig meget frem i processen med indspilningerne. Det tager lang tid og jeg prøver en million forskellige ideer af på mange forskellige instrumenter, selvom jeg godt ved, at noget ikke er en god ide. Jeg er nødt til at følge op på ideerne, selvom de er dårlige, bare for at vide, at jeg har prøvet dem. Mange mennesker har ikke tålmodighed til at vente i denne proces, og det bliver distraherende for mig,” forklarer Shauf.
The Party har en poppet og luftig lyd, bygget op af klaver, akustiske guitarer og jazzede rytmer. Shauf har arbejdet intensivt med pladen først i Dresden og senere i et studie i en gammel CBC bygning i Regina, Canada. Alle instrumenter bortset fra strygerene er indspillet af sangskriveren selv, og teksterne leder tankerne hen på sangskrivere som Randy Newman og Harry Nilssons kompositioner i 70´erne. Shauf havde med albummet en klar vision om, hvordan det skulle lyde og produceres.
”Med The Party ønskede jeg at lave et popalbum, hvor sangene primært var bygget op omkring rytmesektionen. Jeg var meget interesseret i produktionen af albums fra 70´erne, så det var den lyd jeg gik efter,” fortæller Shauf.
Arven fra Elliot Smith
Shauf har flere gange udtalt, at han fandt en musikalsk retning efter at have opdaget den nu afdøde, amerikanske sangskriver Elliot Smith. Hvor Shauf førhen spillede i forskellige rock-konstellationer, besluttede han sig for at gå solo og arbejde med en blødere, mere simplificeret folket lyd.
Shaufs musik er rigt tekstureret, og han fortæller historierne om marginaliserede karakterer og deres bittersøde kærlighedsliv lige så nærværende og ærligt som sin store inspirator. Det er heller ikke gået ubemærket hen, og Shauf er af flere anmeldere blevet sammenlignet med den navnkundige musiker. Musikeren husker tydeligt, da han opdagede Smiths første albums, og hvordan det radikalt ændrede hans tilgang til musikken.
”Jeg tror, det at opdage hans tidlige albums viste mig, at du kan gøre en masse med blot en guitar og vokal. Hans sange var så interessante og akkorderne og ændringerne var så unikke, at det gjorde mig mere interesseret i at prøve at finde de unikke akkorder og ændringer. Forsøge at afvige fra de sædvanlige ting. Jeg fandt også hans musik, da jeg lige var begyndt at skrive min egen musik, så han havde en stor indflydelse på mig,” forklarer Shauf.
