Ofte stillede spørgsmål
{{faq.Name}}

{{faq.Name}}

{{faq.Answer}}

Allerede som 16-årig rejste Alice Phoebe Lou rundt i Europa. Det var især kunstnerlivet i Paris og Amsterdam, der inspirerede hende til at stille sig op på gaden med sin guitar.

Den unge sangskriver leverer med en dybtfølt vokal kompromisløse fortællinger om livets op- og nedture. Den 9. maj er det tredje gang det sydafrikanske stjerneskud sender magisk lyrik og sensible toner ud i VEGAs gamle sale.

Hun startede med at spille coversange i Berlin, da hun ikke kun tjene nok penge til huslejen. Hurtigt blev hun et velkendt ansigt på søndagsloppemarkedet i Prenzlauer Berg, hvor hendes smukke vokal forsødede de trætte øregange blandt byens festfolk.



I 2016 blev hun udvalgt til at spille til VEGAs New Crush, hvor hendes potentiale for alvor kom til udtryk. I forbindelse med koncerten fortalte hun i et interview med VEGA, hvordan livet som gademusikant har formet hende som artist:

“All of my friends and all the special people in my life have come from playing on the street. I wouldn´t be a musician if I haven’t been a street musician."

På gaden har Lou eksperimenteret med sine musikalske skitser. Det er i det unikke, uforudsigelige rum, at hun har skabt sine sange og sporet sig ind på sit kunstneriske udtryk. Hun fortæller:

“Anything can happen and you´re a playing for different types of people and there are not expecting to get a concert. There is something really special about it.”



I januar 2017 spillede hun en magisk, udsolgt koncert i Ideal Bar, hvor hun skabte en helt, særlig synergi med sit publikum, der stod musestille for at høre hendes hjemsøgende folk-ballader.

Selvom hun har fået flere tilbud fra store pladeselskaber, har hun ikke givet afkald på sin uafhængighed, fortæller hun til Channel 24:”[…] at the end of the day, for me, they have too much creative control over your image, and they can basically have the last say in a lot of creative decisions like your music.”

Foto: Christian Hjorth

Alice Phoebe Lous musikalske udtryk er simpelt, og de fleste sange på hendes debutalbum Orbit fra 2016 er sparsomt instrumenteret med luftig vokal, akustiske guitarer og klaver. Hun eksperimenterer med elementer fra genrer som soul, blues og jazz og sender kærlige tanker til kunstnere som Joni Mitchell, Beth Orton og Feist.

Hun har taget den lange rejse fra tilværelsen som musikant med hatten i hånden i Berlins gader til de store europæiske scener, hvor hun har betaget publikum med sit store nærvær og minimalistiske folk. Den 9. maj bliver ingen undtagelse, når VEGA igen får en stille svingom med den talentfulde sangskriver.


ARKIV
09 Singer/songwriter

Alice Phoebe Lou

support — Loving

torsdag — Lille VEGA09. maj.