Ideal Bar
Marius
Support: Zira
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Marius folder drømmende produktioner og ørefængende melodier ud i Ideal Bar
21-årige Marius er en ny kraft i dansk pop og R&B. Tilbage i marts udgav han debutsinglen “upgrade”, som siden er blevet efterfulgt af “mount fuji”, der blev fremhævet af GAFFA som en af de bedste nye sange. Nu er han aktuel med singlen “persona”.
Marius forener melodisk sensibilitet, rå ærlighed og futuristiske R&B-vibes i et univers, der dykker ned i både melankolske og euroforiske følelser. Musikken har et globalt udsyn, der blandt andet kan spores tilbage til hans opvækst i Singapore, hvor mødet med forskellige kulturer har været med til at forme hans musikalske stil.
Hans musik er rundet af moderne R&B og pop med inspiration fra hiphop og eksperimentelle guitarlyde. Med en dyb respekt for sangskrivning som disciplin bygger Marius sit univers lag for lag med lyrik, der føles som små film, og hooks, der sætter sig fast som déjà vu allerede ved første lyt. Der ligger utallige timer i studiet bag, hvor ekspirementer med lyd og sangskrivning gradvist har formet hans musikalske udtryk.
Den 1. december træder Marius ud af studiet og ind i Ideal Bars rampelys, hvor du kan opleve en ny, fremadstormende stemme på den danske R&B- og popscene.
Oplev et immersivt lydværk inden koncerten
Et kvarter efter dørene åbner, spilles lydværket "Ofring til Midgårdsormen" af Emil Nordhild Rønning på Ideal Bars immersive lydsystem.
Værket er løst baseret på urtidsdigtet Vølvens spådom og tager dig med gennem fem nedslag i nordisk mytologi, fra Midgårdsormen og Ragnarok til jordens undergang og genfødsel. Det er gratis for dig med billet til koncerten, så kom i god tid.
Læs mere her .
Support: Zira
Siden sin debut i august 2025 har den maskerede artist, Zira, bevæget sig mellem R&B, alternativ pop og mørkere hiphop med sårbar sang, melodiske hooks og underspillet rap. “Tunge Følelser” gik viralt på TikTok, og med EP’en Månelys satte han ord på ungdom, natteliv og relationer, hvor kærlighed, begær og tvivl flyder sammen.
På “Lov Mig Du Venter” vender han blikket indad og giver plads til de følelser, der bliver hængende, når et forhold er forbi. “Lov Mig Du Venter” udkommer den 6. november via No3















