På deres femte album Yearning: the unbeautiful after, der udkom i juli, undersøger Connecticut-kvintetten Boundaries , hvad vi vælger at bruge vores tid på, hvad vi længes efter, og hvor vores valg fører os hen. Det er musik om begær, identitet og konsekvenser – men først og fremmest et album skabt uden kompromiser.

Boundaries har sparket døren ind med den første single, “Skies cast amber black”. Med hakkende, nedstemte guitarer og brutale trommer marcherer bandet frem, mens et palm-muted-riff, nervøse bækkener og ildevarslende hvin skruer intensiteten op.

I den modsatte ende af spektret følger “Death will follow me” et hurtigt dobbeltpedal og kontante riffs med en call-and-response mellem en guttural growl og et hypnotisk omkvæd.

Heavymetal.dk skriver om pladen: “Det er uden tvivl deres mest fokuserede og ambitiøse udgivelse til dato.”

Og det siger ikke så lidt, for Boundaries har gennem flere album markeret sig som et band, der tør presse metalcore-genren til kanten.

De strækker deres lyd næsten til bristepunktet og holder udbrud af polyrytmiske blodbad i ave med pauser fyldt med kraftfulde og følelsesladede melodier.

Hvor ekstreme de lydmæssige dynamikker end er, er det gruppens kompromisløse stræben, der gør deres karakteristiske stil levende.

Live er Boundaries en intens og fysisk oplevelse. De voldsomme udladninger står side om side med de mere eftertænksomme øjeblikke. Og det er netop i spændingsfeltet mellem det tunge og det smukke, det kontrollerede og det eksplosive, at Boundaries finder deres helt særlige udtryk.