Store VEGA
Allan Olsen & Det Sidste Slæng
Support: Mallemuk
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Allan Olsen & Det Sidste Slæng
Den 26. november slår Allan Olsen & Det Sidste Slæng vejen forbi Store VEGA til et brag af en aften med et bredt udsnit af sange fra sangskriverens sangskat.
I den forbindelse har Allan Olsen sammensat et nyt band, et nyt musikalsk slæng. Om orkestret bliver det beskrevet i en pressemeddelelse:
Et slæng er en flok sammensvorne, en samlet flok i gensidig tillid og med en fælles skæbne. Gerne i rastløs bevægelse mod et noget løst defineret fælles mål. Og sammen med et orkester føler Allan Olsen sig netop som en del af et rigtigt slæng. Som f.eks. den seneste succesfulde Rygter Fra Randområderne turné, med bandet, Norlan.
Slænget som Allan nu har samlet sig, borger for både tømte køleskabe og en del højrøstet roderi og skæg. Men først og fremmest for en stor musikalsk tyngde.
Repertoiret på efterårsturneen med Allan Olsen & Det Sidste Slæng vil naturligvis bestå af elskede Olsen-klassikere, nyere sange, samt et bredt udsnit af perlerne fra sangsmedens store bagkatalog.
Support: Mallemuk
Mallemuk er både et band og et alter ego for forsanger Joakim Okkels – opstået en nat på Nordsøen, hvor en ensom fugl blev følgesvend gennem uvejret.
I dag synger Mallemuk for at være netop det: en følgesvend. Det er rå, autentiske sange, der taler direkte fra hjerte til hjerte Det nyeste album Eviggrøn 2000 er en dark horse fra udkanten: 10 sange om at være ung, lede efter retning og holde fast i fællesskabet - om at finde lyset og holde hovedet højt.
I en tid, hvor meget kan føles tabt mellem gulvbrædderne insisterer Mallemuk på at gå sine egne veje med håndspillede, usminkede fortællinger.














