Lille VEGA
Jalen Ngonda
Support: MT Jones
Åbningstider
- Dør:
- Koncertstart:
Silkeblød soul fylder VEGA
Jalen Ngonda er et af de nyeste skud på nutidens soulscene. Musikerens fløjlsbløde vokal emmer både af det rå og elegante, alt imens Ngonda udstråler selvtillid og charme. Med sine blot 28 år, har Jalen Ngonda allerede gjort sig bemærket med udsolgte shows i Tyskland, Storbritannien og Schweiz. Ligeledes har Ngonda spillet support for navne som Laura Mvula og Lauren Hill.
Nu med et par bredt anerkendte singler i bagagen og den seneste skæring, Come Around and Love Me (2023), under bæltet, er Ngonda klar til at synge sig ind i lytterens hjertekule.
Allerede fra barnsben spillede musikken en markant rolle i Jalen Ngondas opvækst. Faderens samling af Mowtown-plader, åbnede Ngondas øjne og øre for stjerner som, The Temptations, Mary Wells og Smokey Robinson and the Miracles. Musikken sendte den aspirerende musiker rundt på genrespektrummet, fra tidlig blues, til gospel og videre til rock og soul.
Selv beskriver Jalen Ngonda sin lyd som:
"For en fremmed ville jeg beskrive min musik som moderne soul og R&B, mens jeg prøver at få Beach Boys og Beatles til at passe ind et sted midt imellem."
Support: MT Jones
MT Jones drager inspiration fra 60’erne og 70’ernes store soulsangere, moderne R&B samt jazz. Jones’ lyd er derved både nutidig og tidløs. Han synger smægtende og blødt og hans behagelige crooner-vokal skaber reminiscenser af en nostalgisk røgfyldt smugkro. Dette afspejles alt sammen i hans seneste single ”Made Up Your Mind” fra 2024, som er en stærkt soulet vuggevise.